Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Speil, men ikke saae rigtigt til og blev i Bedraget; og ikke blot
Den tabte sin Sjel, som i Forhærdelsen greb Øieblikkets Vis-
hed, men ogsaa Den, der løb paa det Uvisse, fordi han begyndte
med det Uvisse, og som fægtede i Luften, da han selv var et
flygtigt Veir; og ikke blot Den tabte jo sin Sjel, der traadte i
Lystens Dands indtil det Sidste, men ogsaa Den, der trællede
i Bekymringens Overveielse og fortvivlende vred sine Hænder
Nat og Dag.
See! naar vi saaledes tale derom, da fatter Enhver let,
hvor nødvendig Overveielsen er for Mennesket, og hvor nød-
vendig Taalmodigheden er for Overveielsen, da seer man i
Betragtningen den forfærdelige Forskjel mellem det Sidste og
det Første, og det uagtet det dog væsentligen er det Samme,
og Forfærdelsen intetsteds indtraadt paa en afgjørende Maade,
men fremkommet derved, at det Sidste virkeligen ikke er andet
end det Første. Men i Livet viser det sig ikke saa iøinefaldende;
thi der lægger Tiden sig adskillende mellem det Første og det
Sidste, og man skal være fjernsynet for strax at opdage, lydhør
for at forstaae dets Vidnesbyrd, thi Tiden har en sjelden Over-
talelse, snakker bestandig derimellem, og siger bestandigen:
,,saa længe jeg er, er der jo stedse Tid." J Livet synes heller
ikke Overveielsens Taalmodighedsgjerning nødvendig; thi man
kan jo godt leve og deeltage med de Andre, give sig hen, for
hvad man saaledes er, uden ret at forstaae sig selv. Hver Dag
har sin Møie, men ogsaa sin Lyst, sit Maal men ogsaa sin Løn,
hvortil da en Overveielse, der ikke gjør Een rigere, ikke mæg-
tigere, hvorved man Intet udretter, Jntet opnaaer, hvorved
man Jntet bliver, men ene og alene faaer at vide, hvad man er,
hvilket jo er en meget fattig og mager Betragtning. Saaledes
kan et Menneske i udvortes Henseende sidde endog, som vi sige,
i stor Bedrift; han giver Enhver Sit, udkaster Dag fra Dag
nye Planer, hans Virksomhed griber mere og mere om sig,
men sit Regnskab fik han aldrig Tid at opgjøre, det var jo en
overflødig Sinkelse. Da trak maaskee Livet en uventet For-
dring paa ham, som han ikke kunde betale, og med Forfærdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
