Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Skulle vi tage i Betænkning, at kalde dette Utaalmodighed,
om denne end underfundigen ikke vil vedgaae det, men blot
være det Næstsidste, der dog har lidt Tækkelighed, uagtet det
var dette, den arbeidede paa Dag og Nat, aarle og silde,
fristende ved Lykke og fristende ved Ulykke lige snildt, om
den Ene, der blev fristet, end ikke forstaaer den Anden; Dette
den arbeidede paa at bringe sig selv frem i al sin qvalfulde Tom-
hed, ikke som Utaalmodighed efter Dette eller Hiint, men som
denne kolde Brand, der opceder Sjelen, om denne end synes
at være mægtig tilstede i sit lidenskabelige Udtryk! Eller skal
Utaalmodigheden maaskee have Uret, er maaskee Enhver villig
til at give den Uret; men den Enkelte, der hengav sig, han har
Ret! Maatte ikke Taalmodigheden selv oprøres derover! Thi
vel er der Ingen, der saaledes holder ud i Verden, og saaledes
holder ud med at bekymre sig om Menneskene, men den vil
dog ikke lade sig spotte; den vil ikke staae som en Løgner, og
hvis der var en Lidelse, en Nød, der ikke lod sig udholde, da
lyver Taalmodigheden, der vil overvinde Alt. O! lader os ikke
søge Udflugter, ikke saaledes prise den med Munden, at vi snig-
myrde den i Hjertet, ikke bagtale den i vor Berømmelse, som
formaaede den saare Meget, men den Enkelte turde forbeholde
sig et Tilfælde, hvor den dog ikke formaaede at seire. Nei, den
skal seire, den maa seire, det er i Sandhed, som den selv siger,
den slipper intet Menneske, slipper ham ikke i nogen Nod, selv
naar han trodsig støder den fra sig, den venter dog paa ham,
og vee! ham, hvis han aldrig forligte sig med den; thi den venter
dog paa ham, og den skal engang dømme ham, naar det her-
ligen viser sig, at Taalmodighed formaaede at overvinde Alt,
formaaer at afnøde Utaalmodigheden selv denne Tilstaaelse.
Eller er maaskee Taalmodigheden en luftig Skikkelse, der vinker
i Skyerne, der selv Jntet har erfaret, Intet prøvet i Livet.
Taalmodigheden? Denne Sjelesvrger, der kjender al Nød og
al Lidelse, og har holdt ud og holder ud med den, indtil den
ikke vil mere, nei! indtil den ikke kan mere, fordi Utaalmodig-
heden selv for sidste Gang ikke vil! Er Taalmodigheden maaskee
7ss·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
