Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
udeeltagende, fordi dens sorskyldte Vrede er forfærdelig; eller
er den ikke altid barmhjertig? O! den er i Sandhed hiin barm-
hjertige Samaritanz og hvor dybt Saaret end er, hvor gam-
melt, selv hvor ondartet, naar blot den Lidende yttrer selv et
svagt Ønske, den kommer, den veed at forbinde, at gyde Olie
deri, den har altid en lille Hjertestyrkning for den Syge, lader
altid en lille Tærepenge tilbage, som netop er tilstrækkelig sor
det næste Øieblik Den er kun lille, ikke fordi Taalmodigheden
jo gjerne vilde give mere, men den hersker kun over Lidet, og
maa holde tilraade med Lidet, thi Taalmodigheden er bestandig
ligesaa meget handlende som lidende, og lidende som hand-
lende. Taalmodigheden trøster den Syge, at han formaaer
det Lidet, siger ham Sandheden: i Forhold til den Tilstand,.
i hvilken jeg fandt Dig, er det allerede meget, at Du formaaer
dette Lidet, og hvis Du ret var taknemlig, vilde det synes Dig
et Vidunder. Og denne Tale er saa vanskelig, thi dette Ord:
i Forhold til vil man saa nødigen høre, og man vil saa gjerne
glemme, hvad det minder om . . . hvis man strax igjen kunde
begynde, som var der Jntet skeet, eller hvis man dog blev hle-
pen for lidt længere Tid. Ak vi ere Alle i Gjeld til Taalmodig-
heden; til os alle kan den med Rette sige: iForhold til; og dog
hvor barmhjertigt siger den det ikke ofte.
See derfor veed ogsaa Taalmodigheden her meget godt,
hvor Faren og Forfærdelsen er, at denne ei ligger i, at man
ikke faaer sin Plan sat igjennem, ikke indhenter det jordisk Tabte,
ikke vinder noget Timeligt, ikke udfinder ny Glæde for ei at
væmmes ved Livet. Sligt frygter Taalmodigheden ikke, og har
dog mod hiin Fare endnu et godt Haab tilbage. Men Taal-
modigheden opdager, at dette var Faren, om den gamle Til-
stand kunde vedblive og gjøre Sygdommen end forfærdeligere,
hvis det var muligt, inden den Syge lærte om igjen, hvor Faren
dog var. «
Har Taalmodigheden da noget tilfælleds med hiin usle
Forstandighed, der fatter, at Lysten dog engang ender og ender
med Væmmelse, at Gjenvordigheden engang ender med For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
