Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
er, at det er for silde, men at Faren er, at Utaalmodigheden
selv forspilder det sidste Øieblik Hvor var der dog et Menneske,
der var saa nedrigt som Utaalmodigheden er det! Er det ikke
et Venskabs Stykke at sidde hos den Ulykkelige og slaae Hæn-
derne sammen og hyle med ham — og lade ham glemme, at
der var Tid.
Dersom da Taalmodigheden her har et Raad, da har den
dog vel Jntet tilfælles med en ussel Forstandighedz thi om en
saadan Nød taler denne jo aldrig, den veed neppe, at den er
til. Og har Forstanden end et Ord, der synes at passe, da er
det kun et Bedrag. Der var en Konge, bekjendt i Folket, endnu
i denne Slægt vanker han ustadig i Fortællingen som han gjorde
det i Livet; han havde et Mundheld: imorgen er der atter en
Dag. Dette i og for sig trøstelige Ord forstod han letsindigen;
men derfor (thi saaledes synes Sagnet at ville belære os) havde
han ogsaa et Ønske, hvis Opfyldelse skulde erstatte ham Him-
lens Salighed — hvis det bestandigen havde været sandt, ogsaa
i Evigheden: imorgen er der atter en Dag.
Taalmodigheden har et andet Ord, et stærkt Ord, som den
Ængstede behøver det: endnu i Dag, siger Herren. Lader os
ikke letsindigen vove os til dybsindigen at ville udgrunde det
Hemmelighedsfulde, lader os overhovedet ikke for meget sysle
med dette Ord; men lader os ei heller glemme, at det er der.
Lader os betragte det som en Frelsens Engel, der staaer med
sit luende Glavind, og hver Gang Sjelen vil styrte ud til For-
tvivlelsens yderste Grændse, da maa den ham forbi, han døm-
mer den, men styrker den ogsaa. Saaledes er Ordet, en vældig
Kæmpe, der staaer paa Post ved Rigets yderste Grændse, altid
forsøgt i hiin forfærdelige Grændsestrid. Naar man da i det
Indre af Landet ahner Forfærdelsen, og Qvinder og Børn
styrte ud — da staaer han der, han viser dem alvorligen tilbage,
han siger: fatter Mod, jeg staaer her, jeg blunder aldrig; men
gaaer nu atter hjem, beskikker Eders Sjele til Taalmod og stille
Aarvaagenhed.. «
Saaledes er Ordet givet Mennesket til Trøst, og skal trøste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
