Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
ham, og skal ogsaa komme ham imøde og trøste ham, førend
han kommer saa vidt.
M. T. Du stred jo ogsaa derinde, hvor man ikke saaledes
strider med Verden og ikke ved Hjælp af sin List eller sin Magt,
fordi al Eens List er gjennemskuet og al udvortes Magt afmægtig.
Hvorledes Din Strid var, vide vi ikke; om Du stred med Efter-
veer af et Liv i Vildfarelse; om det var Dine Tanker, der havde
sammensvoret sig imod Dig og stode op som Pharisceerne at
friste Dig med snild Tale, saa de bragte enhver Rædsel, for
hvilken Du ængstedes, i næste Øieblik over Dig, ja Du end ikke
turde takke, at Nogen udeblev, da det var, som fulgte den strax
denne Jndbydelsez om det var Forargelsen Du saae, og hvis
Syn Du ikke kunde blive qvit — vi vide det ikke. Du stred jo
dog vel ogsaa den gode Strid og overvandt, og slog Sjelen til
Ro i Taalmodighed. O! men der kom jo ogsaa Øieblikke, hvor
Du ikke overvandt Fristelsen, men Fristelsen overvandt Dig.
Naar da Alt var tabt, naar Du blev ene med Dit Nederlag, naar
Stilheden voxede omkring Dig, og Fortvivlelsen fjernt vinkede
ad Dig, og dens Begeistring allerede vilde berufe Dig, ak thi
Fortvivlelse er jo ogsaa en Begeistring — da randt maaskee
dette Ord Dig ihu: Gud skal gjøre Fristelsen og dens Udgang,
saa vi den kunne bære. Jkke blot Fristelsen; det vide vi, det
bekjende vi, held Den, der intet andet Evangelium behøver;
men ogsaa dens Udgang. Og Fristelsens Udgang er jo som oftest
den farligste Fristelse; hvad enten vi seirede, at den frister til
Overmod, saa vi falde, efterat have seiret; eller vi tabte, at
den frister os til at ville tabe Alt. Ordet randt Dig ihu, og Din
Sjel blev atter cedru, og Taalmodigheden begyndte igjen sin
gode Gjerning.
Saa lader os da ikke glemme Ordet, ikke det sidste Ord,
at det er der, ikke det tidligere, der kommer os imøde. Priset
være Taalmodighedens Gud, dette er Enden paa denne Tale.
sit Iis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
