Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Vi have talet om Taalmodighedens Kraft til at bevare
Sjelen. Vi have talet, som var Taalmodigheden udenfor et
Menneske; vi vide vel, at det ikke er saa. Og dog jeg spørger
Dig, Du som bedre veed at prise den end jeg, bedre veed at
fuldkomme det Gode, at aubesale den til Menneskene, da Du
kjendte den bedre, inderligere og længere, var det dog ikke stun-
dom saa, at, naar Bekymringen og de arbeidende Tanker op-
taarnede Overveielser, der Jntet gavnede uden til at føde nye
Overveielser, at da Taalmodighedens simple, eensoldige, men
dog forglemte Ord blev stukket til Dig andetsteds fra, som stod
Taalmodigheden udenfor? Vi have ladet, som var Taalmodig-
heden udenfor, og vi have ladet den ligesom selv tale. Hvo taler
retteligen om den? Den Ældre, der blev gammel i Aar, gammel
i Erfaring, ærværdig i Taalmodighed? Ja det er i Sandhed
velgjørende at høre ham, han gjør en Velgjerning ved at tale;
thi ikkun han har den rette Vemyndigelse, i Sammenligning
med hvilken al anden Dannelse, al Aandens forføreriske Her-
lighed, al Englenes Veltalenhed, kun er Tant og Spøg Men
stundom falder det den Ældre ikke let, at tale reent, ene og alene
ud af Taalmodigheden, og kun give den Vidnesbyrd. Han saae
meget, han oplevede Meget, han lærte mangt et kosteligt Ord,
der dog ikke er Taalmodighedens, men Livs-Erfaringens, med
hvilket han kan gavne sig selv, ogsaa Andre, men ikke altid en
Anden. Den Yngre veed saa lidet, maaskee skal det Øieblik komme,
da det viser sig, at han til Jntet havde anstrængt sin Tanke og
sin Veltalenhed, da det viser sig, at hans Tale var Sviig, langt-
fra ikke sor at bedrage Andre, men en Sviig, hvori han selv
var bedragen. Da skal han endog have skadet; skadet ved den
Betragtning, der maaskee ikke lod sig gjennemføre, skadet ved
at gjøre Menneskene travle til at spotte Lægen, der ikke kan
hjælpe sig selv, spotte den, der var stærk i Taalmodighed paa
Afstand, og derover glemme at agte paa sig selv og betænke
den Sag, hvilken ethvert Menneske har med sig selv. See! derfor
valgte vi, at lade Taalmodigheden selv tale. Den søger ikke
Bekræftelse i Nogens Erfaring, men skal, siger den, bekræfte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
