Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
og Nat, Sæd og Høst, Sommer og Vinter, og skal ikke aflade,
saa længe Tiden adskiller og deler den Dødeliges Liv. Dersom
derfor et Menneske vilde mene, at han kun een Gang i sit Liv
havde forventet Noget, hvad enten han nu glædede sig ved
den utvivlsomme Opfyldelses daarlige Viisdom, eller trøstede
sig ved den utvivlsomme Skuffelses daarlige Viisdom, saa vil
han dog snart, uden at vide, hvorledes det er gaaet til, gribe
sig i Forventning: for at Opfyldelsen maa vedblive, maa ved-
blive at være, hvad den er, og ikke skjule i sit Indre, hvad den
aldrig havde ladet sig forlyde med; eller for at Opfyldelsen
ikke maa komme og spotte hans trodsige Forstandighed. Saa-
ledes forsøges ethvert Menneske i Forventningens Krigstjeneste.
Nu kommer Opfyldeler og løser ham af, men snart er han
igien sat hen paa Udkig efter Forventningenz da bliver han
atter afløst, men færdig og udtjent bliver han ikke, saa længe
der for ham er noget Tilkommende. Og medens saaledes Men-
neskelivet gaaer hen i høist forskjellig Forventning, forventende
det høist Forskjellige efter forskjellig Tid og Leilighed, med for-
skjelligt Sind, da er hele Livet igjen een Forventningens Natte-
vagt, og Jngen tør saaledes, klogt eller daarligen, fortabe og
udtjene sig i den stykkevise Forventning, at han i sin Tryghed
eller i sin Travlhed, i sin Glæde eller i sit Mismod glemmer den
Evighed, der venter hvert Øieblik og ved Dagenes Ende; thi
dette er eet og det samme, kun det jordiske og timelige Sind
tvetyder til egen Fordærvelse, hvad der i Taalmodighed vil
forstaaes trøstende og lindrende, i Alvor frelsende og veiledende.
Saa lader os da ikke fortrylle og bedaare os selv, ikke sor-
styrre og fortrædige hinanden ved at gjøre vore smaalige,
flygtige Forventninger, vore øieblikkelige Tilstande i Forvent-
ningen, vore Udtryk og Stemninger til Regel og Forklaring,
men lader os lære af det Forbigangne, af hvad der engang for
alle er afsluttet, hvor Forventningens Tid ikke bliver længere
ved vor Utaalmodighed, og hvor Forventningens Tid ikke igjen
bliver kortere ved vor utaalmodige Glæde over Opfyldelsen·
Selv om da Talen og Betragtningen ikke formaaede ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
