Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
at vide, eller med Bestemthed at gjøre sig Rede for, om man
hører til de daarlige eller til de fornuftige Vrudepiger. Udhol-
denhedens oprindelige Naturkraft kan være forskjellig hos den
Enkelte, men saasnart Opfyldelsen udebliver saa længe, at
denne er fortæret og afmattet, da, da først skal det vise sig, om
et Menneske har nh Olie i Veredskab, da først skal hans Taal-
mod i Forventning vise sig. Saalænge Forventningen holder
og bærer Mennesket, hvad Under da, at han er sorventende,
men naar den sidste Strid heghnder, naar man maa anstrænge
sin yderste Evne, for at holde sig til Forventningen, da falde
Menneskene fra. Hvor ofte siges det ikke, at man ikke skal prise
et Menneske lykkeligt, før han er død; hvor sjeldent derimod
høres det af den Bekymrede, at et Menneske ikke skal opgive
» sig selv saa længe han lever, at der er Haab, saalænge der er
i Liv — og altsaa vel altid Haab for den Udødelige, der for-venter
’ " en Evighed.
Dersom der nu var et Menneske, der i sin Nød meente
med Sandhed at turde sige: mig blev Intet givet; i den store
Tingenes Orden, som forsørger Alle-, var jeg mere glemt end
Spurven, som end ikke uden Guds Villie falder til Jorden;
nu saa vil jeg da ikke udholde det længere, fra dette Øieblik
vil jeg opgive enhver Forventning og lade mig falde til Jorden
— Eller om han ikke udtrykte det saaledes, men dog i sin For-
tvivlelse meente med Sandhed at turde sige: vel foer jeg vild,
o! men jeg vendte jo atter tilbage; dog var det sorgjeves, min
Forventning for sildig; jeg udstrakte min Arm, men kan min
Fod gleed, jeg raabte, men der var intet Øre, der annammede
« mit Skrig; nu saa vil jeg da endnu i dette Øieblik slippe enhver
- Forventning, og lade mig synke; Gud i Himlene forsvare, hvis
k; Hjælpen kommer i det næste Øieblik, da det er for sildig —
skulle vi da klogtigen mene, at hvis vi vare i et saadant Menne-
skes Sted, da vilde vor Snildhed vel finde en Udvei, hvor han
l; ingen fandt; eller skulle vi volde ham ny Smerte ved at fore-
L skrive ham, at see sig om i Verden, hvor der vel var Den, der
ig havde ventet længere paa Hjælpen? Visseligen ikke, men vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
