Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
ville sige til ham: glem endnu engang det Forbigangne, til-
intetgjør Beregningen, hvori Du fanger Dig selv, stands ikke
Hjertets Tilskyndelse, udsluk ikke Aanden i unyttig Strid om,
hvo der ventede længst og leed mest, kast endnu engang al Din
Sorg paa Gud og styrt Dig selv i hans Kjerlighedz op af dette
Hav stiger Forventningen atter gjenfødt, og seer Himlen aaben;
gjenfgdt, nei nyfødtz thi denne himmelske Forventning be-
gynder netop, naar den jordiske segner afmægtig og fortvivlet.
Er det ikke saaledes? Eller skulde en Tvivler og en For-
tvivlet beholde Ret? Eller skulde han af den Grund faae Uret,
fordi han forsmaaer den ungdommelige Begeistrings Tale, da
den mangler Erfaring, og Erfaringens, da den mangler Ve-
geistring, og enten kun har erfaret det Lykkelige, altsaa hvad
der ikke kan hjælpe ham, eller det Ulykkelige, men ikke saaledes
som han! Den Tvivlende og den Fortvivlendes Vildfarelse ligger
ikke iErkjendelsen, thi Erkjendelsen kan Jntet med Vished afgjøre
om det næste Øieblik, men Vildfarelsen ligger i Villien, der plud-
seligen ikke mere vil, men derimod vil gjøre det Ubestemmelige
til en lidenskabelig Afgjørelse Endnui det sidste Øieblik er der en
Mulighed, eller rettere der er intet sidste Øieblik, førend det
er forbi. Er dette maaskee et kløgtigt udtænkt Ord, ,,man altid
kan sige," et Ord, der fanger Tanken og med den en liden Stund
Sjelen, som dog snart atter fortryder, ja fortørnes over, at den
lod sig hilde i den spidsfindige Snedighed. Sandeligen ikke,
det er ingen snild Vending, der gaaer uden om Sagen, men
en Betragtning, ja en opbyggelig Betragtning; thi hvad er
det, der gjør Trængselen kort, det er Tiden; men hvad er det,
der gjør Trængselen ,,stakket« (2 Cor· 4, 17) selv naar den varer
et heelt Liv, det er Forventningen af det Evige, og den Taal-
modighed, der forventer det. Og det, at man altid kan sige det,
er dette ikke den evige Forventnings Seier, ja mere end Seier
over det Timelige!
Kan Anna blive skuffet i sin Forventning; kan
Opfyldelsen komme for sildig? Visseligen kan Opfyl-
delsen komme den Forventende for sildig; thi dersom et Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
