Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Forventning udmærker sig som Helten ved den Bedrift, han
udfører, som Digteren ved den Kunst, han øver, som Grand-
skeren ved den Sandhed, han opdager, som Menneskevennen
ved det Offer, han høimodigen bringer; saa kan det ogsaa dadles
hos et Menneske, at han er forventende. Dersom et Menneske
vilde forvente aarle og silde, hvad der ikke vedkommer ham,
men kun hans Nysgjerrighed; eller dersom et Menneske vilde
tilsidesætte, hvad der er ham anviist, hvad der kræver hans
bedste Evner og hans daglige Opmærksomhed, for at hovmode
sig som Forventningens udvalgte Redskab; eller et Menneske
vilde forvente, hvad der i Sandhed vedkommer ham, men som
hans sløvede Villie tankeløst forvandlede til en Forventningens
Gjenstand, hvo ønskede da i denne Forstand at være forven-
tende! Den, der saaledes forventer, han dannes heller ei ved
sin Forventning, tvertimod vanarter hans Væsen. Han fortærer
Sjelens Kraft og Livets Indhold i Beregninger og Sandsyn-
ligheders hidsige Usundhedz hans hovmodige Jdræt opløser
sig og opløser ham i en tom Larmen; hans Kraft sløves i feig
Overtroiskhed, der tilsidst bliver et Bytte for den Snilde, en
Spot for den Forstandige, en Ængstelse for den Alvorligez
han forventer Alt og glemmer, at hvad Gud end giver, da ,,giver
han ikke Feigheds Aand, men Krafts og Sindigheds Aand«
(2 Tim. 1, 7).
Som det da fordres af den Forventende, at han, naar
hans Forventning er ædel og et Menneske værdig, tragter efter
denne Kraftens og Sindighedens Aand, at, som hans Forventning
er priselig, han ogsaa selv maa være en ret Forventende, saa-
ledes vil atter Forventningens Gjenstand, jo herligere og dyre-
barere den er, danne den Forventende i Lighed med sig; thi
hvad et Menneske elsker af sin ganske Sjel, det ligner han ogsaa.
Hvo vilde nu formaae at opregne de utallige Forventninger,
der alt i Forhold til den Enkelte kunne være sømmelige og vær-
dige, men hvo vilde negte, at der i udmærket Forstand kun var
een Forventning i Verden, Forventningen af Tidens Fylde,
og denne var jo netop Gjenstand for Annas Forventning Hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
