- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
123

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123

ogsaa udtrykke det paa en anden Maade, det skeer, naar det
viser sig, at Taalmodighed og Forventning svare til hinanden.
Hvorfor da ikke ogsaa forkorte Vanskeligheden, ved at bortkaste
Forventningenl Og dog er det saaledes, at Taalmodighed og
Forventning svare til hinanden, og først naar disse have fundet
hinanden, finde og forstaae hinanden i et Menneske, først da er
der Lige for Lige i det Venskab, der skal holdes; thi Forvent-
ningen i Taalmodighed er som et godt Ord paa rette Sted,
som et Guldæble i en Sølvskaal, og ikke blot saaledes en død
Herlighed, men som en Skat, der er udsat paa Rente.

Hvo er nu den, der dømmer et Menneske, om han er taal-
modig? Er det Tiden? Ingenlunde eller kun i en vis Forstand;
thi ogsaa Den kan jo være taalmodig og have været det, der
ikke saae sin Forventning opfyldt. J dybeste Forstand er det
Forventningen selv, dens Væsen, der afgjør, om et Menneske
er taalmodigt eller ikke; thi Den, hvis Forventning i Sandhed
er Forventning, han er ved den taalmodig, saaledes, at et Men-
neske, naar han bliver sig sin Utaalmodighed bevidst, ikke blot maa
dømme sig selv, men ogsaa prøve sin Forventning, om ikke
denne netop forklarer hans Utaalmodighed, og det forsaavidt
vilde være en Feil at blive taalmodig, dersom det var muligt,
da han burde opgive Forventningen. Kun den sande Forvent-
ning, som den fordrer Taalmodighed, uddanner ogsaa Taal-
modigheden. Men den sande Forventning er en saadan, der
vedkommer et Menneske væsentligen, og som ikke henstiller
til hans egen Kraft at fremvirke Opsyldelsen. Derfor er enhver
i Sandhed Forventende i Forhold til Gud.

En saadan Forventende kan ikke lade sin Forventning gaae
i Glemme, og da, naar Opfyldelsen kommer, mene, at han
al den lange Tid har været taalmodig i Forventning Dette
Bedrag er kun muligt ved det Udvortes, der, selv bedragerisk,
lærer Mennesket at bedrage sig selv. J Forhold til hvad der i
Sandhed vedkommer et Menneske og altsaa i Forhold til den
sande Forventning er det umuligt; thi Opfyldelsen vil da aldrig
komme, fordi dens Mulighed uddøet i samme Grad, som For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free