Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
for Anna, ærværdig staaer hun og høit ophoietz thi medens
den almindelige menneskelige Tale forstummer ved Synet af
hende, maa Sprogets dybeste Udtryk nævne hende i stræn-
geste og i ædleste Forstand: Forventende. Og viser dette ikke
tillige, at Udfaldet ikke kunde skuffe hende ved at komme for
sildig!
Og selv om det var udeblevet, var hun dog ikke skuffet. Op-
fyldelsen kom; i samme Øieblik begjerer hun ligesom Simeon
kun at vandre bort herfra, altsaa ikke at blive hos Opfyldelsen,
.og dog i en anden Forstand at gaae ind til Opfyldelsen. Dersom
Opfyldelsens Øieblik ikke var kommet i Tiden, vil Du da negte,
m. T, at hun dog gik ind i Evigheden med sin Forventning
og gik Opfyldelsen imøde
Ved at udeblive kunde Udfaldet egentligen ikke bedrage
hende, og ved at komme for sildig kunde det ikke skuffe hende.
Troer Du ikke ogsaa, at dette var Annas Mening, da Opfyldelsen
kom, der jo og kunde være kommen længe før hun blev ved
de fire firsindstive Aar, og dog kommet som Opfyldelsen af
hendes Forventning Troer Du, hun fortrod de mange Aar,
troer Du, at Glæden maaskee slog Fortrydelsen hen i Glemsel;
eller troer Du ikke, at hendes Glæde netop var de mange Aar,
i hvilke hun Nat og Dag havde været sin Forventning tro! Og
var Lonnen ikke istand til at lønne rigeligen og over al Maade,
selv om hun var bleven halvfemsindstive, ja de hundrede Aar
gammel! Hun blev Jntet ved sin Forventning, saaledes angik
Opfyldelsen hende ikke timeligen, saa lidet som Forventningen
havde gjort det. Men idet Samtidens, idet Folkets, idet Slæg-
ternes, idet Menneskeslægtens, idet Adams og idet Millioners
Forventning gik i Opfyldelse, da stod den fromme Anna som
Forventningens Vidne ved Simeons Side, og saaledes staae
de alle Dage uforglemmelige! Dersom Anna havde været Moder,
dersom den Afdode var bleven hos hende; dersom hun anden
Gang havde oplevet i endnu skjønnere Forstand at blive kaldt
Moder — mere begjerer dog et Menneske ikke for at prises lyk-
kelig, ønsker Anna mere, nu vel, dersom Anna selv bedaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>