- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
128

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

med sin bedagede Husbond havde seet den tredie Slægt voxe
op, dersom det Barn, der nu fremstilledes, havde i tredie Led
været knyttet til hende, dersom hendes Husbond havde staaet
ved hendes Side istedenfor Simeon, dersom hun selv blot havde
forventet denne Opfyldelse, for da at gaae ind til Hvilenz der-
som tre Slægter havde kaldt hende Moder og dette skjønne
Navn havde lydt atter og atter paa saa forskjellig Maade som
det er muligt, dersom tre Slægter aldrig havde glemt hende. —
Og nu! Anna havde prøvet Livets Smerte og saaet med Taarer,
tidligen mistet sin Husbond, siden hensiddet barnløs og forladt,
da traadte hun frem i Templet i sit fire og firsindstivende Aar,
skjulte alle Tiders Forventning i sin fromme Skikkelse, og saa-
ledes staaer hun altid mindet som Forventningens Vidne. —
Salig Den, der blev fattig og forladt, salig den Ufrugtbare,
salig Den, der tabte Verden saaledes-, at Forventningens Be-
gjer efter den aldrig vaagnede i hans Sjel; salig Den, hvis For-
ventning gik gjennem Dødens Porte ind i det Evige, for at
hente sin Forventning, indtil han saae den med jordiske Øine,
og ikke begjerede at see den mere i Tiden.

sl- sl-

q-

Menneskene klage ofte over, at Livet er saa fattigt, Til-
værelsen saa afmægtig i al sin Herlighed, at den forgjeves vil
gribe Sjelen i Overraskelse, eller fængsle den i Beundring; thi
Jntet at beundre, er den høieste Viisdom; og Jntet at forvente
er den høieste Sandhed. Barnet studser over det Ubetydelige,
den Ældre haver aflagt det Barnagtige, han har seet det For-
underlige, men det forundrer ham ikke mere; thi der er intet
Nyt under Solen, og intet Vidunderligt i Livet. Dersom et
Menneske dog forstod at gjøre sig selv i Sandhed til hvad han
i Sandhed er, til Intet, vidste at sætte Taalmodighedens Segl
for hvad han havde forstaaet, o! da skulde hans Liv, hvad enten
han var den Største eller den Ringeste, endnu idag være en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free