- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
162

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

behøves-, da Saligheden kommer af sig selv, enten man ønsker
den eller ikke; og Ønsket har i Grunden ethvert Menneske, kun
henlede den Enkelte ikke Opmærksomheden paa, at han er øn-
skendez thi saaledes er ogsaa ethvert Menneske aandende, men
derfor netop er det Daarlighed, om den Enkelte vilde sætte sig
hen og frydes ved at han kan aande. M. T., lad os et Øieblik
tale daarligen, eller rettere lad os endnu et Øieblik vedblive at
tale daarligenz thi Du mærker dog vel allerede, at denne Tale
er Daarskaben nær ved sin megen Kløgt Lad os da daarligen
antage, at Gud i Himlene var som et svagt Menneske, der nu
engang ikke kunde føre det over sit Hjerte, at negte Nogen den
evige Salighed, enten han begjerede den eller ikke, ja saa svag,
at han ligesom paanodte Enhver den, enten han ønskede den
eller ikke. Et saadant svagt Menneske sees vel stundom i Livet.
Han eier et eller andet Gode, og i den mindre Kreds, der er
Gjenstand for hans Omsorg, er det Alle vitterligt, at han i sin
Tid uddeler det til Alle. Det Gode faae de da Alle, deri ligger
det Fælleds; men Forskjellen, hvilken er denne? Nogle af dem
forhærde sig i Ligegyldighed, spotte næsten den svage Mand i
deres Hjerte; ubekymrede om ham passe de deres egne Ting,
fritage sig selv for enhver forudgaaende Bekymring, om de
gjøre sig det værdige, og ikke tage hans Godhed forfængelig;
fritage sig for enhver efterfølgende Bekymring, om deres Tak-
nemlighed paaskjønner Giveren og Gaden. Andre derimod gjøre
sig Modtagelsen tvivlsom i Ønskets Form, og om de end ikke
mene at fortjene Gaden, saa er deres Sind og Velvillie dog
til hiint Menneske, af hvis Godhed de modtage den; og see de
end, at Godheden er Svaghed, da skjule de det for ham og for
sig selv, mene sig berettigede og forpligtede til at handle saa-
ledes, fordi Taknemlighed er det eneste Udtryk, der betegner
deres Forhold til ham; thi en Gave er det, og en Gave bliver
det. Dersom det forholdt sig saaledes med Modtagelsen af Him-
lens Salighed, m.T., hvorledes vilde Du ønske at modtage
den? Kunde Du ønske at modtage den, som hine første mod
toge den jordiske Gave? Om Du end meente at have Din Sa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free