Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
sindede, ,,hvis løse Tale kun æder om sig som dødt Kjød« (2
Tim.11, 17). Dersom endeligen Nogen, ligegyldigt af hvilken
Grund, lever i Strid med hiin Tilkommelfe, saa han ikke blot
er uvidende som den Fremmede og Udlændingen, ikke blot let-
sindig som hiin eventyrlige Tanke-Ridder, men af al Magt vil
have den tilintetgjort, da var han jo dog vel mindst skikket til
at sidde i Overveielsens Raad. Man vælger da anderledes;
man antager, at Bekymringen ikke blot ikke gjør et Menneske
partisk, men netop gjør ham duelig til at betænke; man antager,
at det, at hans Velfærd nøie er knyttet til hiin Tilkommelse,
netop gjør ham berettiget. Den derfor, der eier Liggendefæ i
Himlen, og hvis Sjel er hos Skatten; Den, der her paa Jorden
erhvervede Venner, som kunne modtage ham hisset; Den, hvis
Tanke er gaaet forud og gaaer forud, at berede ham Sted;
Den, hvis Bekymring imødeseer en Forklaring, som Livet neg-
terz Den, hvis Længsel holder den Elskede fast og ikke slipper
ham i Døden; Den, hvis Sorg vedbliver at følge den Døde til
Graven; Den, hvis Følelse vilde oprøres ved det Forfærde-
lige, at man slog ham en Streg over Himlens Salighed, op-
røres mere end Borgeren, naar man af Jorden vil udslette det
Land, hvis Søn han er: enhver Saadan er en god Borger, en
Velsindet, hos hvem den Spørgende tør vente Veiledning og
Bistand, Spørgsmaalet Besvarelse.
Men maaskee have vi grebet den hele Sag feil an; maaskee
er Himlens Salighed Noget, der i den Grad følger af sig selv,
at det er en Daarlighed, naar man taler om, hvad deraf igjen
følger. Saligheden følger af sig selv, af den følger igjen Jntetz
lader os derfor ikke spilde Tiden ved først at gjøre det tvivlsomt,
der følger af sig selv, og da at berolige Tvivlen, hvorved man
dog aldrig opnaaer den Sikkerhed, som naar man lader det
følge af sig selv, og endeligen sinker sig selv ved Efterfølgerne
af Tvivlens Bekymring. Men hvad enten den nu følger af sig
selv eller ikke, denne Betragtning negter dog ikke, at Himlens
Salighed er et Gode, og kan kun forsaavidt misbillige Ønsket
derom, som Ønsket allerede er en Art Bekymring, hvilken ikke
S. Kierkegaard 1v. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
