Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
kommen; ligesom vi da heller ei maae glemme, at det, at han
selv havde forstaaet sit Liv saaledes fra Begyndelsen, var hans
ædle Selvsornægtelses Gjerning, og dens Triumph er det, at
Glæden er fuldkommen. Vel er det sandt, at han saae den Kom-
mende ikke ligegyldigen støde ham til Side, men saae ham drage
frem som en Fredens Fyrste; men Vidnesbyrdet bliver dog
det samme. Om ingen Anden endnu fattede, hvilket svælgende
Dyb der var mellem den Kommende og Døberen, saa fattede
han det, og dog udtrykte han det ganske, og sin Glæde over,
at det netop var saaledes. Denne Glæde var ham fuldkommen,
at han blev seet i al sin Ringhed ved Siden af den Kommendes
Herlighed. Hvis dette ikke blev klart, da havde hans Glæde ikke
været ham fuldkommen. Hvad Under om den Troende maatte
glæde sig over, at den Forventedes Herlighed var Guds Her-
lighed, da han jo blev deelagtig i den, og netop derved større
end Johannes; men han var jo den som forringedes.
Med oprigtig Glæde sagde han Ordet; eller finder Du
nogen Svig i hans Mund, nogen falsk Følelse, der skjuler Sand-
heden, nogen halv Sandhed, der sminkes med overdreven Fø-
lelse? Udtrykket selv er vel ligesaa inderligt, ligesaa skjønt, som
hvad det udtrykker, hvilket jo er det Skjønneste: Selvfornæg-
telsens oprigtige Glæde. Og nu dets Sandhed. Vi vide det vel,
at der gives en Viisdom, som især er stærk i at forstaae det For-
bigangne bag efter, i at berolige deres Sind, som ere døde og
glemte, i at veilede dem, der selv have hjulpet sig, i at tilbyde
en Trøst, der ikke vedkommer noget Menneske. En saadan Viis-
dom, der aldrig tør kalde det Forbigangne tillive, for at det
ikke skal vise sig, at den Intet veed i Afgjørelsens Øieblik, men
Alt bag efter, en saadan Viisdom vilde vel her forklare, at Jo-
hannes dog altid beholdt en vis forsvindende Betydning som
Forberedelse, en vis deelviis Berettigelse som en Gjennemgang
for det Høiere. Saaledes forstod Johannes det ikke, saaledes
vilde han ikke forstaaes, hans Selvfornægtelse var dybere, og
derfor hans Glæde høiere. Den som har Bruden, siger han, er
Brudgommen. Bestemtere kunde han vel ikke udtrykke, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
