Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
selv var udelukket Uendeligt opfattede han Forskjellen, ingen
Paatrængenhed bragte ham nærmere, men derfor var Glæden
ham fuldkommen. Han var Brudgommens Ven, der staaer og
hører hans Røst og glæder sig meget; men den Mindste i Him-
meriges Rige er større end Johannes, thi han staaer ikke udenfor
og hører Brudgommens Røst-
Med oprigtig Glæde sagde Johannes Ordet, og sagde det
til sine Disciple. Og dog selv om hans Glæde var fuldkommen,
han kunde jo have gjemt den i sit Hjerte, han kunde have ud-
trykt den mindre bestemt, og ikke saaledes, at hans egen For-
ringelse netop maatte blive paafaldende for Disciplene, der vel
neppe vare dannede til at fatte hans Glæde. Ja, han kunde
have gjort det for Disciplenes Skyld, at disse, som maaskee trods
Vidnesbyrdet havde sat deres Haab til ham, ikke altfor dybt
skulde føle, hvor dybt de forringedes med Mesteren Men nei!
hans Glæde blev ham fuldkommen, jo mere han forringedes
Som de Troendes Glæde i Himlen skal være stor formedelst
Herligheden, saa var hans Glæde fuldkommen i Forringelsen.
Saaledes Johannes; og saaledes skal den Enkelte fuld-
komme det Lignende i de mindre Forhold; hvis han først haver
lært ydmygt at fornægte sig selv, og at overvinde sit Sind, da
skal Glæden ogsaa seire. Men det Første maa man lære først,
siden det Større; man indvies først i den mindre Hemmelig-
hed, siden i den større. Og uden denne Tanke tør jo Jngen
ganske være. J en ældre Tid var det Skik, at man ofte betænkte
sin Død, indtil man var saaledes i stille Fortrolighed med denne
Tanke, at den ingenlunde forstyrrede Livets Gjerning; ja man
var saa fortrolig med Tanken, at man endog fik Tid til at be-
tænke sin Pynt og at have det Alt i Beredskab. Saaledes og-
saa med Den, der itide blev fortrolig med Selvfornægtelsens
Dødstanke, han skal ogsaa faae Tid til at være betænkt paa den
Glædens Fuldkommelse, der er Selvfornægtelsens uforkrænke-
lige Pynt.
Og dog synes Livet at vidne mod, ikke at dette kan skee,
men at det skeer. Stort allerede, menneskeligt talt, om Nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
