Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 193
fornægtede sig selv, og fandt, at det burde sig en Anden at voxe,
ham at forringes, fandt sig deri med den underlige trøstesløse
Forsonethed, hvormed man finder sig i en Skjebne. En gammel
hedensk Digter, hvis Berømmelse var stor, men som nu, frem-
rykket i Aar, vel omgikkes med den Tanke, at hans Tid snart
var forbi, sagde engang til den blonde Yngling, der ved hans
Side betragtede Væddekampen: ,,Du seer, min Søn, hvorledes
det gaaer til: den Overvundne tier, og Folket jubler.« Saa-
ledes gaaer det jo til; og Jubelen gjelder ikke den Overvundne,
men han gaaer sin eensomme Vei og finder sig i at være over-
vunden og bærer intet Nag til Seierherren — men at han skulde
sees paa Kamppladsen, at han skulde glæde sig over den An-
dens Seier, det var for meget forlangt; og at hans Glæde skulde
være fuldkommen, var en Urimelighed. — Maaskee var der Den,
som ogsaa saae en Anden voxe, og hans Hjerte gjemte ikke Mis-
undelse, men hans Glædes Hilsen var dog tvetydig, ikke liflig
at høre. — Eller han kunde ikke glemme sig selv over Brud-
gommens Røst, og hans Deeltagelse mindede om den egne Be-
tydning, saa Glæden ikke var og ikke blev fuldkommen. — Eller
hans Glæde var en saadan, at den dog vendte et eller andet
Sind til ham bort fra den Glade. ——— Eller selv i Glædens Øie-
blik ,,sukkede han mod« (Jac. V, 9) den Stærkere, fordi han selv
maatte forringes. — Eller han blev ganske borte, fordi hans
Sind var for svagt til at bevare Glæden, naar han skulde høre
Brudgommens Røst — Eller hans Hjerte gjemte mere Glæde
end hvad han tilstod endog for de Fortrolige. — — Men Jo-
hannes’ Glæde var fuldkommen; han var Brudgommens Ven,
og hans Glæde var fuldkommen; han stod hos ham, og hans
Glæde var fuldkommen; han hørte hans Røst, og hans Glæde
var fuldkommen.
Ham bør det at voxe, hvo er denne ,,ham"? J den For-
stand, i hvilken vi have talet, kan Enhver nævne ham med et
andet Navn; thi saaledes vexler det paa Jorden, Een voxer og
en Anden tager af, idag er det mig og imorgen er det Dig. Men
Den, som i ydmyg Selvfornægtelse og med oprigtig Glæde
S. Kierkegaard. 17. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
