Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
ham, at den Lærende ved sin egen Skyld er hjemfalden til
Fortabelse, at han kan lade ham synke — og at han veed, hvor-
ledes det næsten er en Umulighed at holde den Lærendes Fri-
modighed opreist, uden hvilken Forstaaelsen og Ligheden er
borte og Kjærligheden ulykkelig. Den, der ikke idetmindste aner
denne Sorg, han er en lumpen Sjel, kun udpræget som en
Skillemynt, der hverken bærer Keiserens eller Guds Billede.
Saa er da Opgaven sat, og vi indbyde Digteren, hvis
han ellers ikke allerede er andetsteds indbuden, og hvis han
ikke er en Saadan, at han med Floitespilleren og de andre
Larmende maa udjages af Sorgens Huus, dersom ellers Glæden
skal komme. Digterens Opgave er det at finde en Løsning,
et Eenhedspunkt, hvor Kjærlighedens Forstaaelse er i Sandhed,
hvor Gudens Bekymring haver sin Smerte forvundetz thi dette
er jo den uudgrundelige Kjærlighed, den der ikke nøies med
hvad Kjærlighedens Gjenstand maaskee i sin Daarskab vilde
prise sig salig ved.
A. Eenheden tilveiebringes ved en Opadstigen. Guden
vilde da drage den Lærende op ad til sig, forherlige ham, for-
lyste ham med tusindaarig Fryd (thi tusind Aar ere jo for ham
som een Dag), lade den Lærende i Glædens Tummel glemme
Misforstaaelsen Ak ja, den Lærende han var maaskee meget
tilbøielig til at ville prise sig salig derved; og var det ikke her-
ligt, saaledes ligesom hiin ringe Pige pludselig at gjøre sin
Lykke, derved at Gudens Øie faldt paa ham, herligt at være
ham behjælpelig med at tage det Alt forfængeligt, bedaaret af
sit eget Hjerte! Dog hiin ædle Konge gjennemskuede allerede
Vanskeligheden; han var lidt Menneskekjender, og indsaae, at
Pigen i Grunden var bedragen, hvad man jo er allerforfærde-
ligst, naar man end ikke selv aner det, men er som fortryllet
ved Omklædningen.
Eenheden kunde tilveiebringes ved at Guden viste sig for
den Lærende, tog hans Tilbedelse, lod ham glemme sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
