- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
225

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225

mere og mere at asdøe, om ham bliver det jo klart, at han
mindre og mindre kan siges at fødes, da han kun bliver mere
og mere tydeligt mindet om at han er til; og den der nu igjen
selv føder det Skjønnes Yttringer, han føder dem ikke, men
lader det Skjønne i ham føde disse af sig.

Var da Eenheden ikke at tilveiebringe ved en Opadstigen,
saa maa den forsøges ved en Nedadstigen. Lad nu den Lærende
være x,i dette x maa jo ogsaa indeholdes den Ringeste; thi
gjorde Socrates end ikke slet Compagni med gode Hoveder,
hvorledes skulde da Gaden kunne gjøre Forskjel! For at Een-
heden skal tilveiebringes, maa da Guden vorde denne liig. Og
saaledes vil han vise sig lig den Ringeste. Men den Ringeste
er jo Den, som maa tjene Andre, altsaa i Tjenerens Skik-
kelse vil Gaden vise sig. Men denne Tjenerens Skikkelse er
ingen paatagen som Kongens Ringheds-Kappe, der netop der-
for ogsaa flagrede løst og forraadte Kongen; er ingen paatagen
som den lette socratiske Sommerkaabe, der skjøndt vævet af
Jntet dog er skjulende og forraadende, men er hans sande Skik-
kelse; thi dette er Kjærlighedens Uudgrundelighed, ikke for Spøg,
men for Alvor og i Sandhed, at ville være den Elskedes Lige;
og dette er den besluttende Kjærligheds Almagt at formaae
det,- hvad hverken Kongen eller Socrates formaaede« hvorfor
deres paatagne Skikkelse dog var en Art Svig.

See, der staaer han da — Guden. Hvor? Der; kan Du
ikke see ham? Han er Gaden, og dog har han ikke det, hvortil
han kan hælde sit Hoved, og han tør ikke hælde det til noget
Menneske, at han ikke skal forarges paa ham. Han er Guden,
og dog er hans Gang forsigtigere, end om Engle bar ham,
ei for at hans Fod ikke skal stødes, men for at han ikke skal ned-
træde Menneskene i Støvet, idet de forarges paa ham. Han
er Gaden, og dog hviler hans Øie bekymret paa Slægten, da
den Enkeltes spæde Skud kan knuses saa hurtigt som et Græs
Hvilket Liv, idel Kjærlighed og idel Sorg: at ville udtrykke
Kjærlighedens Eenhed og da ikke at blive forstaaet; at maatte

S. Kierkegaard 17. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free