Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
knuset og stirrer næsten som en Betler paa· Paradoxet, for-
stenende i sin Liden, eller han væbner sig med Spotten og
sigter med Vittighedens Piil endog som paa Afstand — han
er dog lidende og ikke paa Afstand; hvad enten Forargelsen
kom og tog den sidste Smule Trøst og Glæde fra den Forargede
eller den gjorde ham stærk — Forargelsen er dog lidende, den
har stridt med den Stærkere, og hans Kraftstilling er ligesom
i legemlig Henseende Dens, hvis Ryg er brudt, hvilket jo giver
en egen Art Smidighed.
Imidlertid kunne vi gjerne skjelne imellem den lidende og
den handlende Forargelse, uden dog at glemme, at den lidende
altid er saa meget handlende, at den ikke ganske kan lade sig
tilintetgjøre (thi Forargelse er altid en Handling, ikke en Be-
givenhed), og den handlende altid saa svag, at den ikke for-
maaer at løsrive sig fra det Kors, til hvilket den er naglet, eller
at udrive den Piil, med hvilken den er saaret-M
Men netop fordi Forargelsen saaledes er lidende, tilhører
Opdagelsen, om man vil tale saaledes, ikke Forstanden, men
Paradoxetz thi som Sandheden er index sui et ialsi, saa er
Paradoxet det ogsaa, og Forargelsen forstaaer ikke sig selvM),
men er forstaaet af Paradoxet. Medens derfor Forargelsen,
hvorledes den end udtrykker sig, lyder andenstedsfra, ja fra den
modsatte Kant, saa er det dog Paradoxet, som gjenlyder i den,
sf) Spwgbrug viser det ogsaa, at al Forargelse er lidende. Man siger,
at forarges, hvilket nærmest kun udtrykker Tilstanden, men man bruger som
identisk dermed, at tage Forargelse (Jdentiteten af det Handlende og det
Lidende). Paa Græsk hedder det: cxayckalxcxcsan Dette Ord kommer af
axccyckchoy (et Anstød) og betyder altsaa at tage Anstød. Her viser tillige
Retningen sig tydeligt; det er ikke Forargelsen, der støder an, men Forargel-
sen, der tager Anftodet, altsaa pasfivt, om end saa aktivt, at den selv tager
det. Derfor har Forstanden ikke selv opfundet Forargelsen; thi den paradoxe
Anstøden, som den isolerede Forstand udvikler, opdager hverken Paradoxet
eller Forargelsen.
") Saaledes er det Socratiske rigtigt, at al Synd er Uvidenhed; den
forstaaer sig ikke i Sandheden; men deraf følger ikke, at den jo godt kan ville
sig selv i Usandheden.
16dr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
