Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
dring ved Friheden. Dersom nu det Forbigangne var blevet
nødvendigt, da vilde det ikke mere tilhøre Friheden, o: tilhøre
det, hvorved det blev til. Friheden var da ilde stedt, den var
baade til at lee og til at græde over, da den bar Skylden for
hvad der ikke tilhørte den, frembragte hvad Nødvendigheden
slugte, og Friheden selv blev en Jllusion og ikke mindre Til-
blivelsen; Friheden blev Hexeri, Tilblivelsen blind Allarm·-I«)
s) Den propheterende Generation forsmaaet det Forbigangne, vil ikke
høre Skrifternes Vidnesbyrd; den Generation, der har travlt med at for-
staae det Forbigangnes Nødvendighed, vil ikke gjerne spørges om det Til-
kommende· Begges Adfærd er ganske confeqvent; thi hver især vilde paa
det Modsatte faae Leilighed til at see, hvor daarlig deres Adfcerd er. Den
absolute Methode, hvilken er Hegels Opfindelse, er allerede i Logiken en
vanskelig Sag, ja en glimrende Tautologi, der har været den videnskabelige
Overtro til Tjeneste med mange Tegn og underlige Gjerningen I de historiske
Videnskaber er den en fix Idee, og det at Methoden der strax begynder med
at blive concret, da jo Historien er Ideens Concretion, har vel givet Hegel An-
ledning til at vise en sjelden Lærdom, en sjelden Magt i at forme Stoffet, hvori
der ved ham kom Rore nok, men har ogsaa foranlediget, at den Lærendes
Sind distraheres, at han, maaskee netop af Ærbødighed og Beundring over
Chan og Persien, Middelalderens Tænkere, Grækenlands Philosopher, de
fire verdenshistoriske Monarchier ( en Opdagelse, der, som den ikke var und-
gaaet Geert Westphaler, ogsaa satte mangen senere hegeliansk Geert Mest-
phalers Snakketoi i Bevægelse), glemte at eftersee, om nu og Det viste sig
ved Slutningen, ved Udgangen af Fortryllelsens Vandring, hvad der bestan-
dig blev lovet i Begyndelsen, hvad der jo var Hovedsagen, hvad al Verdens
Herlighed ikke kunde erstatte, og hvad der kun kunde gjøre Fyldest for den
utidige Spænding, i hvilken man holdtes — Methodens Rigtighed. Hvorfor
blev man dog strax concret, hvorfor begyndte man strax at experimentere
in conareto, eller lod dette Spørgsmaal sig ikke endnu besvare iAbstraktio-
nens lidenskabslose Korthed, der ingen Adspredelses-, ingen Tryllemidler har,
hvad det vil sige, at Jdeen bliver concret, hvad Tilblivelse er, hvorledes man
forholder sig til det Tilblevne o. s. v., ligesom det jo allerede i Logiken havde
ladet sig besvare, hvad Overgang vil sige, inden man gik over til at skrive
tre Bind, hvori man efterviste Overgangen i de kategoriske Bestemmelser
og forbausede Overtroen, og gjorde Dens Stilling saa mislig, der med Glæde
vil skylde den overlegne Aand Meget og takke for hvad han skylder, men dog
ikke kan glemme derover hvad Hegel selv maatte ansee for Hovedsagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
