- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
274

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

Gjenstand, men heller ei den Vished, der vikler sig ud af
Uvisheden.

Den umiddelbare Sandsning og Erkjenden kan ikke bedrage.
Dette er af Vigtighed at forstaae, for at forstaae Tvivlen, og
for igjennem den igjen at anvise Troen sin Plads. Hiin Tanke
ligger nu til Grund for den græske Skepsis, hvor underligt
dette end synes. Dog er det ikke saa vanskeligt at forstaae,
eller at forstaae, hvilket Lys dette kaster over Troen, naar man
ikke aldeles er forstyrret af den hegelske Tvivlen om Alt, mod
hvilken man sandeligen ikke skal prædikez thi hvad Hegelianerne
sige herom, er af den Beskaffenhed, at det snarest synes at begun-
stige en beskeden Tvivl om, hvor vidt det hænger rigtigt sam-
men med, at de have tvivlet om Noget. Den græske Skepfis
var retirerende (.57wx72); de tvivlede ikke i Kraft af Erkjendelsen,
men i Kraft af Villien (nægte Bifald — nxrgmmstrU Hekaf
følger nu, at Tvivlen kun er til at hæve ved Friheden, ved en
Villies-Akt, hvad enhver græsk Skeptiker vilde forstaae, da han
har forstaaet sig selv; men han vilde ikke hæve sin Skepsis, netop
fordi han vilde tvivle. Det maa man nu lade ham om, men
ikke paasige ham den Dumhed, at han meente, at man tvivlede
med Nødvendighed, samt, hvad der er endnu dummere, at hvis
saa var, Tvivlen da kunde hæves Den græske Skeptiker nægter
ikke Sandsens og den umiddelbare Erkjendelses Rigtighed, men,
siger han, Vildfarelsen har en ganske anden Grund, den kommer
af Slutningen, jeg gjor. Kan jeg blot lade være at slutte, da
bliver jeg aldrig bedragen. Dersom saaledes f.Ex. Sandsen
paa Afstand viser mig en Gjenstand rund, der nærved sees fiir-
kantet, eller viser mig en Stok brudt i Vandet, skjøndt den er
lige naar den tages op, saa har Sandsen slet ikke bedraget mig,
men jeg er først bedraget, naar jeg slutter Noget om Stokken
og hiin Gjenstand. Derfor holder Skeptikeren sig bestandig in
suspenso, og denne Tilstand var det han vilde. Forsaavidt
da den græske Skepsis er bleven kaldet genzoaagora Thwsz
aJTOMUst Orm-ter saa Udtrykke disse Prædikater ikke det Eien-
dommelige ved den græske Skepsis, der bestandigt kun brugte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free