- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
275

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

275

Erkjendelsen for at frede om det Sindelag, der var den Hoved-
sagen, og derfor end ikke vilde udsige Erkjendelsen-3 negative
Resultat Ben-enig for ikke at fanges i at have gjort en Slutning-
Sindelaget var dem Hovedsagen. Idag ckcs o- meent-no- som-o
Im- eywxrxz 7J mere-; Igoywy ZJTocoeoZovsJer vj asosgaswa
Diog. L. lib. 1X. § 107 sz). — J Modsætning hertil viser det sig
nu let, at Troen ikke er en Erkjendelse, men en Frihedens-Akt,
en Villiens-Yttring. Den troer Tilblivelsen, og har da i sig
ophævet den Uvished, der svarer til det Jkkevaerendes Intet-
hed; den troer det Tilblevnes Saaledes, og har da i sig ophævet
det Tilblevnes mulige Hvorledes-, og uden at nægte Muligheden
af et andet Saaledes er dog det Tilblevnes Saaledes Troen
det Visseste.

Forsaavidt nu Det, der ved Troen bliver det Historiske og
som det Historiske bliver Troens Gjenstand (det Ene svarer til
det Andet), er umiddelbart til og umiddelbart opfattes, bedrager
det ikke. Den Samtidige bruge da vel sine Øine o. s. v., men
han passe vel paa Slutningen Umiddelbart kan han ikke erkjende,
at det er blevet til, men han kan heller ei med Nødvendighed
erkjende, at det er blevet til; thi Tilblivelsens første Udtryk
er netop Afbrydelsen af Continuiteten. J det Øieblik Troen
troer, at det er blevet til, er skeet, gjør den det Skeete og Til-
blevne tvivlsomt i Tilblivelsen, og dets Saaledes i Tilblivelsens
mulige Hvorledes. Troens Slutning er ingen Slutning men
en Beslutning, og derfor er Tvivlen udelukket. Naar Troen
slutter: dette er til, ergo er det blevet til, kunde det synes en
Slutning fra Virkning til Aarsag. Imidlertid er det ikke ganske
saa, og selv om det var saa, da maa man erindre, at Erkjendel-

qe) At den umiddelbare Sandsning og Erkjendelse ikke kan bedrage, ind-
skærper baade Plato og Aristoteles. Senere Cartesius, der netop ligesom
de græske Skeptikere siger, at Vildfarelsen kommer fra Villien, der forhaster
sig med at gjøre Slutninger. Dette kaster ogsaa et Lys over Troen; idet
den beslutter sig til at troe, da løber den den Risico, at det var en Vildfarelse,
men dog vil den troe. Anderledes troer man aldrig; vil man undgaae Risico,
saa vil man med Vished vide, at man kan svømme førend man gaaeri Vandet.

18M

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free