- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
278

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278

selv om der laae Aartusinder imellem; saasnart den Senere
gjentager, at det er blevet til (hvilket han gjør ved at troe det),
gjentager han dets Mulighed, ligegyldigt om her nu kan være
Tale om speciellere Forestillinger om denne Mulighed, eller ikke.

Tillæg.
Anvendelse.

Hvad her er blevet sagt, gjelder om det ligefrem Historiske,
hvis Modsigelse kun er, at det er blevet til, hvis Modsigelse-k)
kun er Tilblivelsensz thi man maa atter her ikke skusfes, som
var det lettere at forstaae, at Noget er blevet til, efterat det
er blevet til, end før det er blevet til; thi Den, der mener dette,
han forstaaer endnu ikke, at det er blevet til, han har kun Sands-
ningen og Erkjendelsens Umiddelbarhed af det Nærværende,
hvori Tilblivelsen ikke er indeholdt.

Vi ville nu vende tilbage til vort Digt og til vor Antagelse,
at Guden har·været. J Forhold til det ligefrem Historiske gjel-
der det, at det ikke kan blive historisk for den umiddelbare Sands-
ning eller Erkjendelse, ligesaa lidet for den Samtidige, som
for den Senere. Med hiint historiske Faktum (der er vort Digts
Indhold) har det nu en egen Beskaffenhed, da det ikke er et
ligefrem historisk Faktum, men et Faktum der er baseret paa
en Selvmodfigelse (hvilket er tilstrækkeligt til at vise, at der
ingen Forskjel er mellem den umiddelbart Samtidige og den
Senere; thi ligeoverfor en Selvmodfigelse, og den Rifico der
er forbunden med at give den Bifald, er den umiddelbare Sam-
tidighed slet ingen Begunstigelse). Dog er det et historisk Fat-

«·) Det Ord Modsigelse maa her ikke tages i den forflygtigede Forstand,
i hvilken Hegel har bildt sig selv og Andre og Modsigelsen ind, at denne havde
Magt til at frembringe Noget. Saa længe Intet er blevet til, er Modsigel-
sen kun Trangen i Beundringen, dens nisus, ikke Tilblivelsens nisus; naar
det er blevet til, er Modsigelsen atter tilstede som Beundringens njsus i den
Lidenskab, dec reproducekck Tilblivelsen. ·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free