Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
tum, og kun for Troen. Troen tages da her først i ligefrem og
almindelig Betydning, om Forholdet til det Historiske; men
dernæst maa Troen tages i ganske eminent Forstand, saaledes
som dette Ord kun eengang kan forekomme, o: mange Gange,
men kuni eet Forhold. Evigt forstaaet troer man ikke, at Guden
er til, selv om man antager at han er til. Det er en misfor-
staaet Sprogbrug. Socrates troede ikke, at Guden var til.
Hvad han vidste om Guden naaede han ved Erindring, og
Gudens Tilværelse var ham ingenlunde noget Historisk. Om
hans Gudserkjendelse var meget ufuldkommen i Forhold til
Dens, der, efter vor Antagelse, af Guden selv modtager Be-
tingelsen, vedkommer os ikke her; thi Troen har ikke med Væse-
net at gjøre, men med Væren, og Antagelsen, at Guden er
til, beftemmer ham evigt, ikke historisk. Det Historiske er, at
Guden er bleven til (for den Samtidige), at han har været
et Nærværende derved, at han er bleven til (for den Senere).
Men heri ligger netop Modsigelsen. Umiddelbart kan da Jngen
blive samtidig med dette historiske Faktum (cfr. det Foregaaende);
men det er Troens Gjenstand, da det angaaer Tilblivelse. Der
er her ikke Spørgsmaal om Sandheden deraf, men om man
vil give det Samtykke, at Guden er bleven til, hvorved Gudens
evige Væsen flekteres ind i Tilblivelsens dialektiske Bestem-
melser.
Saaledes staaer hiint historiske Faktum hen; har ingen
umiddelbar Samtidig, da det er historisk i første Potens (Troen
i almindelig Forstand); har ingen umiddelbar Samtidig i anden
Potens, da det er baseret paa en Modsigelse (Troen i eminent
Forstand). Men denne sidste Lighed for de i Retning af Tid
meest Forskjellige opsluger den Forskjellighed, der i Henseende
til det første Forhold er for de i Retning af Tid Forskjellige.
Hver Gang den Troende lader dette Faktum blive Gjenstand
for Troen, lader det for sig blive historisk, gjentager han Til-
blivelsens dialektiske Bestemmelser- Om der forløb nok saa
mange Aartusinder, om hiint Faktum drog nok saa mange
Conseqventser efter sig, det bliver ikke derfor mere nødvendigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
