Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
som det absolute Paradox, saa hjælper alt det Senere ikke, thi
dette bliver i al Evighed Conseqventser af et Paradox, og alt-
saa definitivt netop ligesaa usandsynligt som Paradoxet, med
mindre man vilde antage, at Conseqventser (der jo ere det
Afledede) fik tilbagevirkende Kraft til at omskabe Paradoxet,
hvilket vilde være ligesaa antageligt, som at en Søn sik tilbage-
virkende Kraft til at skabe sin Fader om. Selv om man vil
tænke Conseqventsen reent logisk, altsaa under Jmmanentsens
Form, det bliver dog sandt, at Conseqventsen kun kan blive
at bestemme som identisk og eensartet med Aarsagen; men
mindst af Lllt have en omskabende Magt. At have Conseqvent-
serne for sig, er da netop lige saa tvivlsom en Fordeel, som at
have den umiddelbare Vished, og Den, der tager Conseqvent-
serne umiddelbart hen, han er bedragen, netop ligesom Den,
der tager den umiddelbare Vished for Troen.
Fordelen af Conseqventserne synes at ligge i at hiint Jak-
tum lidt efter lidt skulde være blevet naturaliseret. Er dette
Tilfældet (o: lader dette sig tænke), da er den senere Genera-
tion endog ligefrem i Fordelen for den samtidige (og det Men-
neske maatte da være meget dumt, der kunde tale om Confe-
qventsen i denne Forstand og dog phantasere om det Lykke-
for ganske rolig at svare: ,,Hoistærede, Han er en Nar; det er det Urimelige,
og det skal være det tiltrods for alle Indvendinger, som jeg selv har gjen-
nemtænkt langt forfærdeligere end nogen Anden formaaer at sætte dem
frem for mig, om jeg end valgte det Usandsynlige«, søger han at føre et Sand-
shnligheds-Beviis. Nu hjælper man ham, man lader sig overvinde, og ender
omtrent saaledes: ,,Jh, nu seer jeg det, det er det Sandsynligste af Alt.«
Man omfavner ham; driver man Spasen meget vidt, kysser man ham og
takker ob meljorem inkormatjonem, skuer ham til Afsked endnu engang ind ·
i hans romantiske Øie, og skilles fra ham som Ven og Fostbroder i Liv og
Død, som fra en ligestemt Sjel man har forstaaet for en Evighed. — En
saadan Spas er retfærdig; thi havde Manden ikke været forfængelig, saa
havde jeg staaet til Nar ligeoverfor hans Overbeviisnings redelige Mor.
— Hvad Epicur siger om den Enkeltes Forhold til Døden (om hans Betragt-
ning end er en meget maadelig Troftegrund), det gjelder om Forholdet mel-
lem Sandsynlighed og Usandsynlighed: naar jeg er, er den (Doden) ikke,
og naar den (Doden) er, er jeg ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
