- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
299

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

299

gjorde Forskjelligheden fra alle andre himmelraabende? Det
var jo at bringe Strid. Skulde Guden lade Tidens Magt afgjøre,
hvem han vilde begunstige, eller skulde det ikke være Guden
værdigt, at gjøre Forliget lige vanskeligt for ethvert Menneske
til enhver Tid og paa ethvert Sted; lige vanskeligt, fordi intet
Menneske formaaer at give sig selv Betingelsen, men heller ei
til ny Splidagtighed skal modtage den af et andet Menneske;
lige vanskeligt altsaa, men ogsaa lige let, forsaavidt Guden giver
den. See, derfor betragtede jeg mit Forehavende (det vil sige,
forsaavidt en Hypothese kan betragtes saaledes) da jeg begyndte,
som et gudeligt Forehavende, og betragter det endnu saaledes,
uden dog derfor at være ligegyldig mod nogen menneskelig
Indsigelse, da jeg tvertimod endnu engang beder Dig, hvis
Du har nogen lovlig Indsigelse, at fremkomme med den." —
,,Hvor festlig Du pludseligen bliver! Selv om Sagen ikke for-
drede det, maatte man jo alene for Festlighedens Skyld beslutte
sig til at gjøre en Indsigelse, med mindre det er mere festligt
at lade det være, og Din høitidelige Opfordring kun har til
Hensigt, indirecte at paabyde Taushed For at da idetmindste
min Indsigelse-3 Beskaffenhed ikke skal forstyrre Festligheden,
saa vil jeg hente Indvendingen fra den Festlighed, ved hvilken,
som det synes mig, en sildigere Generation kommer til at ud-
mærke sig fremfor den samtidige. Thi dette indseer jeg vel, at
den samtidige Generation ret dybt maa fornemme og gjennem-
lide den Smerte, der ligger i et saadant Paradon Tilblivelse,
eller i, som Du har udtrykt det, at Guden planter sig ind i Men-
neskelivet; men efterhaanden maa dog hiin ny Tingenes Orden
trænge seierrig igjennem, og da vil endeligen den lykkelige
Generation komme, der med Frydesang høster Frugten af den
Sæd, som under Taarer blev saaet i den første Men
denne triumpherende Generation, der gaaer med Sang og
Klang gjennem Livet, den er dog vel forskjellig fra den første
og fra de tidligere?" — ,,Ja, unægtelig er den forskjellig, og
maaskee saa forskjellig, at den end ikke har den Lighed tilbage,
der er Betingelsen for, at vi skulde tale om den, Betingelsen for,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free