Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
at dens Forskjellighed skulde forurolige min Stræben efter at
tilveiebringe Ligheden. Men skulde en saadan triumpherende
Generation, der drager gjennem Livet med Sang og Klang,
som Du siger, og hvorved Du, hvis jeg ikke husker feil, erindrer
mig om et ikke ubekjendt Genies burschikose og ølnordiske Over-
sættelse af et Bibelsted, skulde den virkelig være troende? Sande-
ligen, skulde Troen nogensinde faae det Indfald, en masse at
rvkke frem i Triumph, da behøver den ikke at tillade Nogen
at synge Spotteviser, thi det hjalp ikke, om den forbød Alle
det. Selv om Menneskene forstummede, der vilde dog over
dette vanvittige Optog høres en skingrende Latter, ligesom hine
Spottens Natur-Toner paa Ceylonz thi Troen, der triumphe-
rer, er det Ridiculeste as Alt. Dersom den samtidige Genera-
tion af Troende ikke fik Tid til at triumphere, da faaer ingen
Generation det; thi Opgaven er den samme, og Troen er altid
stridende; men saalænge der er Strid tilbage, er der Mulighed
af Nederlag, og man triumphere derfor i Henseende til Troen
aldrig før Tiden, o: aldrig i Tiden; thi hvor er der vel Tid til
at digte Triumphviser eller Beleilighed til at synge dem! Hvis
det skeer, da er det jo, som om en Armee, der stod opstillet til
at rykke i Marken, vilde isteden derfor drage triumpherende
hjem igjen til Byens Caserne —— selv om intet Menneske lo
deraf, selv om den hele samtidige Generation sympathiserede
med dette Abracadabra — vilde dog ikke Tilværelsens qvalte
Latter bryde frem hvor man mindst ventede det! Hvad gjorde
ogsaa den senere saakaldte Troende hermed Andet end det som
er værre, end hvad den Samtidige forgjeves vilde bede Guden
om (Cap. 11), da han ikke vilde, at Guden maatte udsætte sig
for Ringhed og Foragt; thi den senere saakaldte Troende vilde
end ikke selv nøies med Ringhed og Foragt, nøies med den
stridende Daarskab, men var vel villig til at troe, naar dette
gik til med Sang og Klang. Til en Saadan skal vel ikke, ja
kunde end ikke Guden sige, som til hiin Samtidige: saa elsker
Du da kun den Almcegtige, der gjør Miraklet, ikke Den, der
fornedrede sig selv i Lighed med Dig. Og her vil jeg afbryde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
