Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Ethiken optage Synden, da er dens Idealitet forbi. Jo mere
den forbliver i sin Idealitet, og dog aldrig bliver umenneske-
lig nok til at tabe Virkeligheden af Syne, men corresponderer
med denne ved at ville henstille sig som Opgave for ethvert
og hele Livet og Tilværelsen begynder forfra, ikke igjennem en immanent
Continuitet med det Foregaaende, hvilket er en Modsigelse, men ved en
Transcendents, der adskiller Gjentagelsen fra den første Tilværelse ved en
Kloft saaledes-, at det kun er en billedlig Tale, naar man vilde sige, at det
Foregaaende og det Efterfolgende forholde sig til hinanden som den Totali-
tet af levende Væsener, der findes i Havet, forholde sig til den i Luften og
paa Jorden, skjøndt dog efter nogle Naturforskeres Mening hiin prototypisk
skal i sin Ufuldkommenhed præformere Alt, hvad denne aabenbarer. Med
Hensyn til denne Kategorie kan man sammenligne ,,Gjentagelsen« af Con-
stantin Constantius-. (Kbhvn. 1843.) Denne Bog er vel en snurrig Bog,
hvad dens Forfatter jo ogsaa har villet; men han er dog, saavidt jeg veed
den første, der har med Energie fattet ,,Gjentagelsen« og ladet den ginei
sin Begrebs Prægnants til at forklare Forholdet mellem det Ethniske og det
Christelige, ved at udpege den usynlige Spidse og det djscrimen temm, hvor
Videnskab bryder mod Videnskab, indtil den nye Videnskab kommer frem.
Men hvad han har opdaget har han igjen skjult ved at indklæde Begrebet
i den tilsvarende Forestillings Spøg Hvad der har bevæget ham hertil er
vanskeligt at sige, eller rettere at forstaae; thi han siger jo selv, at han skriver
saaledes ,,for at Kjetterne ikke skulle forstaae ham-A Da han kun har villet
æsthetisk og psychologisk beskæftige sig dermed, saa maatte Alt lægges humo-
ristisk an, og Virkningen tilveiebringes derved, at Ordet snart betyder Alt,
snart det ubetydeligste af Alt, og Overgangen eller rettere den idelige Fal-
den ned fra Skyerne motiveres ved sin lavcomiske Modsætning Imidlertid
har han dog p.34 angivet temmelig bestemt det Hele: ,,Gjentagelsen er
Metaphysikens Interesse, og tillige den Interesse, paa hvilken Metaphy-
siken strander; Gjentagelsen er Lys-net i enhver ethisk Anskuelse; Gjentagel-
sen er condjtio sine qua non for ethvert dogmatisk Problem«. Den første
Sætning indeholder en Hentydning til den Sætning, at Metaphysiken er
interesselos, ligesom Kant sagde det om Æsthetiken. Saasnart Jnteressen
kommer frem, gaaer Metaphysiken til Side. Derfor er det Ord Interesse
spatieret. I Virkeligheden kommer hele Subjektivitetens Interesse frem og
nu strander Metaphysiken. Dersom Gjentagelsen ikke er sat, saa bliver Ethi-
ken en bindende Magt, derfor siger han formodentlig, at den er Løsnet i
den ethiske Anskuelse. Naar Gjentagelsen ikke er sat, kan Dogmatiken slet
ikke existere; thi i Troen begynder Gjentagelsen, og Troen er Organet for
de dogmatiske Problemer. ——J Naturens Sphære er Gjentagelsen i sin urok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
