Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Menneske saaledes, at den vil gjøre ham til det sande, til det
hele Menneske, Mennesket Zcerzxxoxyz desto mere spænder den
Vanskeligheden J Kampen for at realisere Ethikens Opgave
viser Synden sig ikke som Noget, der kun tilsældigt tilhører
et tilfældigt Individ, men Synden unddrager sig dybere og
dybere som en dybere og dybere Forudsætning, som en For-
udsætning, der gaaer ud over Judividet Nu er Alt tabt for
Ethiken, og Ethiken har hjulpet til at tabe Alt. Der er frem-
kommen en Kategorie, der ligger aldeles udenfor dens Omfang.
Arv es ynden gjør Alt end mere fortvivlet o: hæver Vanskelig-
heden, dog ikke ved Ethikens Hjælp, men ved Dogmatikens.
Som al antik Erkjenden og Speculeren laae i den Forudsæt-
kede Nødvendighed J Aandens Sphære er Opgaven ikke at afvinde Gjen-
tagelsen en Forandring og befinde sig nogenlunde vel under Gjentagelsen,
som stod Aanden kun i et udvortes Forhold til Aandens Gjentagelser (ifolge
hvilke Godt og Ondt vexle ligesom Sommer og Vinter), men Opgaven er
at forvandle Gjentagelsen til noget Indvortes, til Frihedens egen Opgave,
til dens høieste Interesse, om den virkelig, medens Alt vexlet, kan realisere
Gjentagelsen. Her fortvivler den endelige Aand. Dette har Constantin Con-
stantius antydet ved selv at træde til Side og nu lade Gjentagelsen bryde
frem i det unge Menneske i Kraft af det Religieuse. Derfor siger Constantin
flere Gange, at Gjentagelsen er en religieus Kategorie, ham for transcen-
dent, Bevægelsen i Kraft af det Absurde, og det hedder p. 142, at Evigheden
er den sande Gjentagelse. Alt dette har Hr. Prof. Heiberg ikke bemærket,
men godhedsfuldt villet ved sin Viden, der er, ligesom hans Nytaarsgave,
særdeles elegant og nitid, forhjælpe dette Skrift til at blive en smagfuld og
elegant Ubetydelighed, ved med megen Vigtighed at bringe Sagen derhen,
hvor Constantin begynder, bringe den derhen, hvor, for at erindre om et
nyere Skrift, LEsthetikeren i »Enten — Eller« havde bragt den i ,,Vexeldrif-
ten«. Hvis Constantin virkelig skulde føle sig smigret ved paa den Maade
at nyde den sjeldne Ære, der bringer ham i et unegteligt udvalgt Selskab
— faa maa han i mine Tanker, siden han skrev Bogen, være bleven, som
man siger, stjernegal; men hvis paa den anden Side en Forfatter, som han,
der skriver for at blive misforstaaet, glemte sig selv og ikke havde Ataraxie
nok til at regne sig det til Indtægt, at Prof. Heiberg ikke havde forstaaet
ham, saa maatte han atter være stjernegal. Og dette behøver jeg io vel ikke
at befrygte; thi den Omstændighed, at han hidindtil Intet har svaret Prof.
Heiberg, tyder tilstrækkeligen paa, at han forstaaer sig selv.
21««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
