Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
meget til svævende Misforstaaelsers Opkomst· At Synden kom
ind i Verden, er ganske sandt; men dette vedkommer ikke saa-
ledes Adam. Ganske skarpt og nøiagtigt udtrykt maa man sige,
ved den første Synd kom Syndigheden ind i Adam. Om intet
senere Menneske falder man paa at sige, at ved hans første
Synd kommer Syndigheden ind i Verden, og dog kommer
den ved ham paa en lignende Maade (0: en Maade, der ikke
er væsentlig forskjellig) ind i Verden; thi skarpt og nøiagtigt ud-
trykt er Syndigheden kun i Verden, forsaavidt den kommer ind
ved Synden.
At man har udtrykt sig anderledes om Adam, har kun
sin Grund i, at Consequentsen af Adams phantastiske Forhold
til Slægten maa vise sig overalt. Hans Synd er Arvesynden.
Ellers veed man Intet om ham. Men Arvesynden seet i Adam
er kun hiin første Synd. Er Adam da det eneste Individ, der
ikke har Historie? Saa kommer jo Slægten til at begynde med
et Individ, der ikke er Individ, hvorved da baade Begrebet
Slægt og Individ hæves. Kan noget andet Individ i Slægten
i sin Historie have Betydning i Slægtens Historie, saa har Adam
det ogsaa; har Adam det kun ved hiin første Synd, saa hæves
Begrebet Historie, det vil sige saa er Historien forbi i det Øie-
blik, den begyndte-M
Jdet Slægten nu ikke begynder forfra med ethvert Indi-
vid-Hj, faaer Slægtens Syndighed vel en Historie. Denne
gaaer imidlertid frem i qvantitative Bestemmelser, medens
Jndivideti Qualitetens Spring deeltager i den. Slægten begyn-
O) Det gjælder bestandig om at faae Adam ind med i Slægten, ganske
i samme Betydning som ethvert andet Individ. Dette burde Dogmatiken
passe paa især for Forsoningens Skyld. Læren om, at Adam og Christus
svare til hinanden, forklarer slet Intet, men forvirrer Alt. Analogie kan
der være, men Analogien er i Begrebet ufuldkommen. Kun Christus er et
Individ, der er mere end Individ; men derfor kommer han heller ei i Begyn-
delsen, men i Tidens Fylde. «
u) Modsætningen er udtalt i § 1: Jdet Slægtens Historie gaaer frem,
begynder Individet bestandig forfra.
S. Kierkegaard. 17. . 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
