Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
dighedens Salighed. Naar man vil iagttage Børn, vil man
finde denne Angest bestemtere antydet som en Søgen efter det
Eventyrlige, det Uhyre, det Gaadefulde. At der gives Børn,
hos hvilke ikke den findes, beviser Jntetz thi Dyret har den heller
ikke, og jo mindre Aand jo mindre Angest. Denne Angest hører
Barnet saa væsentligen til, at han ikke vil undvære den; om
den end ængster ham, fængsler den ham dog i sin søde Beæng-
stelse. Hos alle de Nationer, hos hvilke det Barnlige er bevaret
som Aandens Drømmen, er denne Angest; og jo dybere den
er, jo dybere er Nationen. Det er kun en prosaisk Dumhed,
der mener, at det er en Desorganisation. Angest har her samme
Betydning som Tungsind paa et langt senere Punkt, hvor Fri-
heden, efter at have gjennemløbet de ufuldkomne Former af
sin Historie, i dybeste Forstand skal komme til sig selv-k).
Ligesom da Angestens Forhold til sin Gjenstand, til Noget,
hvilket er Jntet (Sprogbrug siger ogsaa prægnant: at ængstes
for Jntet), er aldeles tvetydigt, saaledes vil den Overgang, der
her kan gjøres «fra Uskyldighed til Skyld, netop være saa dialek-
tisk, at den viser, at Forklaringen er, hvad den skal være, psy-
chologisk. Det qualitative Spring er udenfor al Tvetydighed,
men den, der gjennem Angest bliver skyldig, han er jo uskyldig ;
thi det var ikke ham selv, men Angesten, en fremmed Magt,
der greb ham, en Magt, han ikke elskede, men ængstedes for;
— og dog er han jo skyldig, thi han sank i Angesten, som han
dog elskede idet han frygtede den. Der gives i Verden intet
Tvetydigere end dette, og derfor er denne den eneste psycho-
logiske, medens den, for atter at gjentage det, aldrig falder
paa at ville være Forklaringen, der forklarer det qualitative
Spring. Enhver Forestilling om, at Forbudet fristede ham,
eller at Forføreren bedrog ham, har kun for en overfladisk Iagt-
tagelse den tilstrækkelige Tvetydighed, forvansker Ethiken, frem-
bringer en quantitativ Bestemmen, og vil ved Psychologiens
O) Herom kan man eftersee ,,Enten — Eller-« (Kbhvn. 1843), især naar
man er opmærksom paa, at første Deel er den Tungsindighed, i sin angeft-
fulde Sympathie og Egoisme, der forklares i anden Deel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
