Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Kjendskab til Forskjellen mellem Godt og Ondt bryder Staden
over alle katholsk-fortjenftlige Phantasterier.
J denne Tilstand er der Fred og Hvile; men der er paa
samme Tid noget Andet, hvilket ikke er Ufred og Strid; thi
der er jo Jntet at stride med. Hvad er det da? Intet. Men
hvilken Virkning har Intet? Det føder Angest. Dette er Uskyl-
dighedens dybe Hemmelighed, at den paa samme Tid er Angest.
Drømmende projekterer Aanden sin egen Virkelighed, men
denne Virkelighed er Intet, men dette Jntet seer Uskyldigheden
bestandig udenfor sig.
Angest er en Bestemmelse af den drømmende Aand, og
hører som saadan hjemme i Psychologien. Vaagen er For-
skjellen mellem mig selv og mit Andet sat, sovende er den suspen-
deret, drømmende er den et antydet Intet. Aandens Virkelig-
hed viser sig bestandig som en Skikkelse, der frister dens Mulig-
hed, men er borte saa snart den griber efter den, og er et Intet,
der kun kan ængste. Mere kan den ikke, saa længe den kun viser
sig. Begrebet Angest seer man næsten aldrig behandlet i Psy-
chologien, jeg maa derfor gjøre opmærksom paa, at det er aldeles
forskjelligt fra Frygt og lignende Begreber, der referere sig til
noget bestemt, medens Angest er Frihedens Virkelighed som
Mulighed for Muligheden. Man vil derfor ikke finde Angest
hos Dyret, netop fordi det i sin Naturlighed ikke er bestemmet
som Aand.
Naar vi betragte de dialektiske Bestemmelser i Angest, da
viser det sig, at disse netop have den psychologiske Tvetydighed.
Angest er en sympathetisk Antipathie og en antipatheP
tisk Sympathie. Man seer, tænker jeg, letteligen, at det er
i en ganske anden Forstand en psychologisk Bestemmelse end
hiin oonoupjsoentia· Sprogbrug bekræfter det fuldkommen,
man siger: den søde Angest, den søde Beængstelse, man siger:
en underlig Angest, en sky Angest o. s. v.
" Den Angest, der er sat i Uskyldigheden« er da for det første
ingen Skyld, for det andet er den ingen besværende Byrde,
ingen Lidelse, der ikke lod sig bringe i Samklang med Uskyl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
