Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
verede, hvilket prOedisponerer den Enkelte uden dog at gjøre
ham skyldig-
Hvad der i § 5 er sagt om Forbudets og Dommens Ord
maa her mindes. Den Ufuldkommenhed i Fortællingen, hvor-
ledes Nogen skulde falde paa at sige til Adam, hvad han væsent-
lig ikke kan sorstaae, falder bort, naar vi betænke, at den Talende
er Sproget, og det altsaa er Adam selv, der taler’8).
Nu staaer Slangen tilbage.« Jeg er ingen Ven af Aand-
righed, og skal volente deo modstaae Slangens Fristelser, der,
som den i Tidens Begyndelse fristede Adam og Eva, i Tidens
Løb fristede Skribenterne — til at vcere aandrige. Jeg til-
staaer hellere reent ud, at jeg ingen bestemt Tanke kan knytte
til den. Vanskeligheden med Slangen er desuden en ganske
anden, den nemlig at lade Fristelsen komme udvortes fra. Dette
strider ligefrem mod Bibelens Lære, mod det bekjendte elas-
siske Sted hos Jakob, at Gud frister Ingen og fristes og ikke
as Nogen, men at Enhver fristes af sig selv. Naar man nemlig
troer, at have reddet Gud ved at lade Mennesket fristes af Slan-
gen, og forsaavidt mener at være i Overeensstemmelse med
Jakob, »at Gud frister Jngen«, saa støder man an mod det Næste,
at Gud ikke fristes af Nogen; thi Slangens Attentat mod Men-
nesket var tillige en indirecte Fristelse mod Gud ved at blande
sig ind i Forholdet mellem Gud og Mennesket; og man støder
an mod det Tredie, at ethvert Menneske fristes af sig selv.
Nu følger Syndefaldet. Dette kan Psychologien ikke for-
klare; thi det er det qualitative Spring. Men lad os et Øieblik
betragte Følgen, som den angives i hiin Fortælling, for endnu
O) Hvis man her yderligere vil sige, at saa bliver det et Spørgsmaal,
hvorledes det første Menneste lærte at tale, saa vil jeg svare, at det er ganske
sandt, men tillige, at det ligger udenfor denne hele Undersøgelses Omfang.
Dette maa dog ikke misforstaaes, som om jeg ved mit undvigende Svar efter
moderne philosophisk Skik tillige vilde give mig Mine af, at paa et andet
Sted kunde jeg besvare det. Men saa meget staaer dog fast, at det ikke gaaer
an, at lade Mennesket selv have opfundet Sproget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
