Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
at ved Adams Synd saavel Slægten som Naturen faldt ind
under Synden; men i Forhold til Naturen gaaer det dog vel
ikke an, at lade Synden være kommen ind som Syndens Qvalitet.
Jdet da Synden kom ind i Verden, fik dette Betydning
for hele Skabningen. Denne Syndens Virkning i den ikke-
menneskelige Tilværelse har jeg betegnet som objektiv Angest.
Hvad her menes kan jeg antyde ved at minde om Skrift-
vrdet Enosecepackomce ng ærede-Og- (Rom. 8, 19.) Forsaavidt der
nemlig skal være Tale om en Forlængsel, følger det af sig selv,
at Skabningen befinder sig i en Ufuldkommenhedens Tilstand.
Man overseer ofte ved saadanne Udtryk og Bestemmelser som
Længsel, Forlængsel, Forventning o. s. v., at disse involvere en
foregaaende Tilstand, og at denne derfor er tilstede og gjør
sig gjældende paa samme Tid som Længselen vikler sig ud.
Den Tilstand, i hvilken den Forventende er, er han ikke geraadet
i ved et Tilfælde o. s. v., saa at han befinder sig aldeles frem-
med i den, men han producerer den paa samme Tid selv. En
saadan Længsels Udtryk er Angest; thi i Angesten forkynder
den Tilstand sig, ud af hvilken han længes, og forkynder sig,
fordi Længselen alene er ikke nok til at frelse ham.
J· hvilken Forstand Skabningen ved Adams Synd sank
i Fordærvelse, hvorledes Friheden, idet den blev sat derved,
at dens Misbrug sattes, kastede en Mulighedens Reflex og en
Medinteresseerthedens Zittren over Skabningen, i hvilken For-
stand dette maa skee, fordi Mennesket er Synthesen, hvis yder-
ligste Modsætninger bleve fatte, og hvis ene Modsætning netop
ved Menneskets Synd blev en langt yderligere Modsætning
end den var iforveien — alt dette har ikke sin Plads i en psycho-
logisk Overveielse, men hører hjemme i Dogmatiken, i Forso-
ningen, i hvis Forklaring denne Videnskab forklarer Syndig-
hedens Forudsætning-k).
O) Saaledes maa nemlig Dogmatiken lægges an. Enhver Videnskab
maa fremfor Alt energisk gribe fin egen Begyndelse, og ikke leve i vijztloftig
Omgængelse med andre. Begynder Dogmatiken med at ville forklare Syn-
digheden, eller med at ville bevise dens Virkelighed, da skal der aldrig blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
