Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Denne Angest i Skabningen kan man vel med Rette kalde
objektiv Angest. Den frembragtes ikke af Skabningen, men
frembragtes derved, at der faldt en ganske anden Belysning
over den derved, at ved Adams Synd Sandseligheden nedsattes
til, og forsaavidt Synden vedbliver at komme ind i Verden,
bestandig nedsættes til at betyde Syndighed. Man seer let, at
denne Opfattelse ogsaa i den Forstand har sine Øine med sig,
at den parerer mod den rationalistiske Anskuelse, at Sandselig-
hed som saadan er Syndighed. Efter at Synden er kommen
ind i Verden, og hver Gang Synden kommer ind i Verden,
bliver Sandselighed Syndighed; men det, den bliver, var den
ikke iforveien. Fr.Baader har ofte nok protesteret mod den
Sætning, at Elendigheden, at Sandseligheden som saadan er
Syndigheden. Naar man imidlertid her ikke passer paa, faaer
man Pelagianismen fra en ganske anden Side. Fr.Baader
har nemlig i sin Bestemmelse ikke bragt Slægtens Historie med
i Beregning. J Slægtens Quantiteren (altsaa uvæsentlig) er
Sandseligheden Syndighed; i Forhold til Jndividet ikke, førend
det selv ved at sætte Synden, atter gjør Sandselighed til Syn-
dighed.
Enkelte Mænd af den schellingskess Skole have især været
nogen Dogmatik ud deraf, dens hele Existents vil blive problematisk og
svævende.
.) Hos Schelling selv er der oste nok Tale om Angest, Vrede, Qval,
Liden o. s. v. Dog bør man altid forholde sig lidt mistænksomt mod Sligt,
for ikke at forvexle Syndens Efterfolge i Skabningen med, hvad det ogsaa
betegner hos Schelling, Tilstande og Stemninger i Gud. Ved disse Udtryk
betegner han nemlig Guddommens, om jeg saa tør sige, Skaber-Veer. Med
Forestillings-Udtryk betegner han, hvad han tildeels ogsaa selv har kaldt
det Negative, og hvad der hos Hegel blev i Ordet: det Negative nærmere
bestemmet som det Tialektiske. (ro skrege-» Tvetydigheden viser sig ogsaa
hos Schelling; thi han taler om en Melancholie, der er udbredt over Naturen,
og tillige om et Tungsind i Guddommen. Dog er det fornemlig Hoved-
tanken i Schelling, at Angest o. s. v. for-nemlig betegner Guddommens Lidel-
ser for at komme til at skabe. J Betlin udtalte han endnu bestemteke det
Samme, ved at sammenligne Gud med Goethe og Joh. v. Millley det kun
befandt sig vel ved at producere, og idet han tillige mindede om, at en saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
