Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
gjælder det, ikke at lade sig bedaare af Approximations-Bestem-
melser, at intet ,,Mere« frembringer Springet, at intet ,,Let-
tere« i Sandhed gjør Forklaringen lettere. Holder man ikke
fast paa dette, da løber man den Risico, pludselig at støde paa
et Phænomen, hvor Alt gaaer saa let, at Overgangen bliver
en simpel Overgang, eller den Risico, aldrig at turde asslutte
sin Tanke, fordi den reent empiriske Iagttagelse aldrig kan blive
færdig. Om derfor Angesten end bliver mere og mere reflek-
teret, saa beholder dog Skylden, som med det qualitative Spring
bryder frem i Angesten, samme Tilregnelighed som Adams, og
Angesten samme Tvetydighed
At ville negte, at ethvert senere Individ har, eller maa
forudsættes at have havt en Uskyldigheds-Tilstand, der er Am-
logien til Adams, vilde ligesaa meget oprore Enhver, som det
vilde ophæve al Tænkning, fordi der da blev et Individ, der
ikke var Individ, men kun som Exemplar forholdt sig til sin
Art, uagtet det paa samme Tid skulde sees under Judividets
Bestemmelse: som skyldigt.
Angest kan man sammenligne med Svimmelhed. Den,
hvis Øie kommer til at skue ned i et svælgende Dyb, han bliver
svimmel. Men hvad er Grunden, det er ligesaa meget hans
Øie som Afgrunden; thi hvis han ikke havde stirret ned. Saa-
ledes er Angest den Frihedens Svimlen, der opkommer, idet
Aanden vil sætte Synthesen, og Friheden nu skuer ned i sin
egen Mulighed, og da griber Endeligheden at holde sig ved.
J denne Svimlen segner Friheden. Videre kan Psychologien
ikke komme og vil det ikke. J samme Øieblik er Lllt forandret,
og idet Friheden igjen reiser sig op, seer den, at den er skyldig.
Jmellem disse tvende Øieblikke ligger Springet, som ingen
Videnskab har forklaret eller kan forklare. Den, der bliver
skyldig i Angest, han bliver saa tvetydig skyldig som mulig.
Angest er en qvindelig Afmagt, i hvilken Friheden daaner,
psychologisk talt skeer altid Syndefaldet i Afmagt; men
Angest er tillige det mest Selviske, og ingen concret Yttring
af Friheden er saa selvisk som Muligheden af enhver Concretion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
