- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
373

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 3

Uskyldigheden er imidlertid naiv, men den er ogsaa uvidende.
Saasnart det Sexuelle er bragt til Bevidsthed, er det Tanke-
løshed, Assektation, og stundom hvad værre er, et Skjul for
Lysten at ville tale om Naivetet. Men fordi Mennesket ikke
mere er naivt, deraf følger ingenlunde, at han synder. Det
er kun disse fade Leslerier, der sorlokke Menneskene, netop ved
at drage Opmærksomheden bort fra det Sande, fra det Sædelige.

Det hele Spørgsmaal om det Sexuelles Betydning, og
dets Betydning i de enkelte Sphærer, er unegtelig hidindtil
ringe nok besvaret, og fremfor Alt saare sjeldent besvaret i den
rette Stemning. At sige Vittigheder derom er en fattig Kunst,
at advare, er ikke vanskeligt, at prædike derom saaledes, at man
udelader Vanskeligheden, er ikke heller sværtz men at tale ret
menneskeligt derom er en Kunst. At lade Skuepladsen og Præ-
dikestolen overtage sig Besvarelsen, saaledes, at den ene generer
sig for at sige, hvad den anden siger, og af denne Grund den
enes Forklaring bliver himmelskrigende forskjellig fra den anden,
er jo egentlig at opgive Alt, og paalægge Menneskene den
tunge Byrde, som man selv ikke løfter med en Finger, at finde
Meningen i begge Forklaringer, medens de respektive Lærere
bestandig kun foredrage den ene. Denne Mislighed vilde man
for længe siden have bemærket, hvis ikke Menneskene i disse
Tider havde perfektioneret sig i Tankeløshed i at forspilde det
saa skjønt anlagte Liv, og i Tankeloshed til støiende at være
med, naar der er Snak om en eller anden storartet, uhyre Jdee,
til hvis Udførelse de forene sig i urokkelig Tro paa Foreningens
Magt, om denne Tro end er ligesaa vidunderlig som hiin Øltap-
pers, der udfolgte sit Ol een Skilling under Jndkjøbsprisen,
og dog regnede paa Vinding; »thi det er Mængden, der skal
gjøre det«. Da dette forholder sig saaledes, skal det ikke for-
undre mig, om Jngen i disse Tider agter paa en saadan Over-
veielse. Men dette veed jeg, at dersom Socrates nu levede,
da vilde han tænke over Sligt, om han end gjorde det bedre
eller at jeg saa skal sige guddommeligere end hvad jeg formaaer,
og jeg er overbeviist om, at han havde sagt til mig: O! Kjære,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free