Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
bliver angest og sky for at iføre sig den generiske Differents,
springer Individualiteten pludselig af, og istedenfor ethisk at
gjennemtrænge den, griber den en Forklaring fra Aandens
høieste Sphære Dette er een Side af Klosterbetragtningen,
hvad enten denne nu nærmere bestemtes som ethisk Rigorisme
eller som overveiende Contemplation-E-)·
Som da i Blufærdigheden Angesten er sat, saa er den
tilstede i al erotisk Nydelse, ikke fordi denne er syndig, ingen-
lunde, hvorfor det heller ikke hjælper om Præsten ti Gange
velsignet Parret. Selv naar det Erotiske udtrykker sig faa skjønt
og reent og sædeligt som det er mueligt, uforstyrret i sin Glæde
af nogen vellystig Reflexion, er Angesten dog tilstede, ikke imid-
lertid forstyrrende, men som et Moment med.
Det er i denne Henseende saare vanskeligt at anstille Iagt-
tagelser. Fornemlig maa man her bruge den Forsigtighed,
som Lægerne bruge, aldrig at iagttage Pulsen uden saaledes,
at de sikkre sig mod at føle deres egen istedenfor Patientens,
saaledes maa ’man her vogte sig for, at den Bevægelse, man
opdager, ikke er den Urolighed, der er Jagttagerens for hans
Iagttagelse Imidlertid staaer det dog fast, at alle Digtere
beskrive Elskoven, hvor reen og uskyldig den end fremstilles,
saaledes, at de sætte Angesten med i den. Nærmere at forfølge
dette er en Æsthetikers Sag. Men hvorfor denne Angest? Fordi
i det Erotiskes Culmination kan Aanden ikke være med. Jeg
vil tale som en Græker. Aanden er vel tilstede; thi det er den,
der constituerer Synthesen, men den kan ikke udtrykke sig i det
Erotiske, den føler sig fremmed. Den siger ligesom til det Ero-
tiske: Kjære! her kan jeg ikke være Trediemand, derfor vil jeg
skjule mig saa længe. Men dette er netop Angesten, og dette
er netop tillige Blufærdigheden; thi det er en stor Dumhed
k) Hvor besynderligt det end kan forekomme Den, der ikke er vant til
dristigere at betragte Phænomenerne, der er dog en fuldkommen Analogie
mellem Socrates’s ironiske Opfattelse af det Erotiskeisom det Comiske, og
en Munks Forhold til muljeres subintroduotæ. Misbrugen vedkommet
naturligviis kun dem, der have Sands for Misbrugen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>