Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
til Dyrehaven i egen Vogn, vilde sige: Sligt bør man ikke bryde
sig om, man kan godt kjøre paa en Kaffemølle. Og saaledes
er det jo ogsaa: Begge de Kjørende komme forhaabentligen
til Dyrehaven. Derimod kommer den neppeligen til at speculere,
der var resolveret nok til ikke at bryde sig om Befordringen,
naar han barestens kunde komme til at speculere·
J den historiske Friheds Sphære er Overgangen en Til-
stand. Imidlertid maa man, for retteligen at forstaae dette,
ikke glemme, at det Ny kommer ved Springet. Hvis dette nem-
lig ikke fastholdes, da faaer Overgangen en quantiterende Over-
vægt over Springets Elasticitet.
Mennesket var altsaa en Synthese af Sjel og Legeme,
men er tillige en Synthese af det Timelige og det Evige.
At dette ofte nok er bleven sagt, har jeg Intet at indvende mod;
thi det er ikke mit Ønske, at opdage Nyheder, men vel min
Glæde og min forelskte Syssel at tænke over, hvad der synes
ganske simpelt.
Hvad den sidste Synthese angaaer, da er det strax paa-
faldende, at den er dannet anderledes end den første. J den
første var Sjel og Legeme Synthesens tvende Momenter, og
Aanden det Tredie, dog saaledes, at der først egentlig var Tale
om Synthesen idet Aanden sattes. Den anden Synthese har
kun to Momenter: det Timelige og det Evige. Hvor er her
det Tredie? Og er der intet Tredie, da er der egentligen ingen
Synthese, thi en Synthese, som er en Modsigelse, kan ikke fuld-
kommes som Synthese uden i et Tredie; thi det, at Synthesen
er en Modsigelse, udsiger jo netop, at den ikke er. Hvad er da
det Timelige?
Naar man rigtigen bestemmer Tiden som den uendelige
Succession, saa ligger det tilsyneladende nær ogsaa at bestemme
den som nærværende, forbigangen og tilkommende. Imidlertid
er denne Distinktion urigtig, hvis man mener, at den ligger
i Tiden selv; thi den fremkommer først ved Tidens Forhold
til Evigheden og ved Evighedens Reflexion i denne. Dersom
man nemlig i Tidens uendelige Succession kunde finde et Fod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
