Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
Er Øieblikket sat, men blot som disokimen, saa er det Tilkom-
mende det Evige. Er Øieblikket sat, saa er det Evige, men er
tillige det Tilkommende, der kommer igjen som det Forbigangne.
Dette viser sig tydeligt i den græske, jødiske, christelige Anskuelse.
Det Begreb, hvorom alt dreier sig i Christendommen, det, der
gjorde Alt nyt, er Tidens Fylde, men Tidens Fylde er Øie-
blikket som det Evige, og dog er dette Evige tillige det Tilkom-
mende og det Forbigangne. Naar man ikke passer paa dette,
da kan man ikke frelse et eneste Begreb fra kjettersk og sorræde-
risk Tilsætning, der tilintetgjør Begrebet. Man faaer ikke det
Forbigangne ud fra sig, men i en simpel Continuitet med det
Tilkommende (herved gaae Begreberne: Omvendelse, Forso-
ning, Forløsning, tabte i den verdenshistoriske Betydning, og
tabte i den individuelle historiske Udvikling). Man faaer ikke
det Tilkommende ud fra sig, men i en simpel Continuitet med
det Nærværende (derved gaae Begreberne: Opstandelse, Dom,
til Grunde).
Lad os« nu tænke os Adam og dernæst erindre, at ethvert
senere Individ begynder aldeles paa samme Maade, kun inden-
for den quantitative Forskjellighed, hvilken er Generations-For-
holdets og det historiske Forholds Følge-. For Adam ligesaa
vel som for det senere Jndivid er da Øieblikket Synthesen
af det Sjelelige og det Legemlige skal sættes af Aand, men
Aanden er det Evige, og er først derfor, naar Aanden sætter
den første Synthese tillige som den anden Synthese af det
Timelige og det Evige. Saa længe det Evige ikke er sat, er
Øieblikket ikke, eller kun disorimen. Derved viser det Evige
sig, da Aanden i Uskyldigheden kun er bestemmet som drøm-
mende Aand, som det Tilkommende, thi dette er, som sagt,
det Eviges første Udtryk, dets Jncognito. Som da (i det fore-
gaaende Capitel) Aanden, idet den skulde sættes i Synthesen,
eller rettere idet den skulde sætte Synthesen, som Aandens
(Frihedens) Mulighed i Jndividualiteten udtrykte sig som Angest,
saaledes er her igjen det Tilkommende det Eviges (Frihedens)
Mulighed i Jndividualiteten som Angest. Jdet da Frihedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
