Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Mulighed viser sig for Friheden segner Friheden, og Timelig-
heden fremkommer nu paa samme Maade som Sandseligheden
i Betydning af Syndighed Det gjentages atter her, at dette
kun er det sidste psychologifke Udtryk for den sidste psycholo-
giske Approximation til det qualitative Spring. Forskjellen
mellem Adam og det senere Individ er, at det Tilkommende
for dette er mere reflekteret end for Adam. Dette Mere kan
psychologisk talt betyde det Forfærdelige, men i Retning af det
qualitative Spring betyder det det Uvæsentlige. Det høieste
Maximum af Forskjellighed i Forhold til Adam er, at det Til-
kommende synes anticiperet af det Forbigangne, eller Angesten
for, at Muligheden er tabt, før den har været.
Det Mulige svarer aldeles til det Tilkommende. Det Mulige
er for Friheden det Tilkommende, og det Tilkommende for
Tiden det Mulige. Til begge svarer i det individuelle Liv Angest.
En nøiagtig og correct Sprogbrug sammenknytter derfor Angest
og det Tilkommende. Siger man vel stundom at ængstes for
det Forbigangne, da synes dette at stride herimod. Imidlertid
viser det sig dog ved et nærmere Eftersyn, at man kun siger
det saaledes, at det Tilkommende paa en eller anden Maade
kommer tilsyne. Det Forbigangne, for hvilket jeg skal ængstes,
maa staae i et Mulighedens Forhold til mig. Ængstes jeg saa-
ledes for en forbigangen Ulykke, da er det ikke, forsaavidt den
er forbigangen, men forsaavidt den kan gjentages o: vorde til-
kommende. Ængstes jeg for en forbigangen Brøde, da er det
fordi jeg ikke har sat den i et væsentligt Forhold til mig som
forbigangen, og paa en eller anden svigagtig Maade forhindrer
den i at være forbigangen. Dersom den nemlig er virkelig forbi-
gangen, da kan jeg ikke ængstes, men kun angre. Gjør jeg ikke
det, da har jeg først tilladt mig at gjøre mit Forhold til den
dialektisk, men derved er Brøden selv bleven en Mulighed og
ikke noget Forbigangent. Ængstes jeg for Straffen, da er det
kun saasnart denne bliver sat i et dialektisk Forhold til Brøden
(ellers bærer jeg min Straf), og da ængstes jeg for det Mulige
og det Tilkommende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
