Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
ikke skyldigt, det kjender egentlig ingen Forskjel paa det Nær-
værende, Forbigangne, Tilkommende, Evige. Dets Liv og dets
Historie gaaer fort som Skriften i hine gamle Dage gik hen over
Papiret, da man intet Adskillelsestegn brugte, men gnedrede
det ene Ord, den ene Sætning i den anden. LEsthetisk betragtet
er dette saare comisk; thi medens det er skjønt, at høre en Bæk
løbe nynnende gjennem Livet, saa er det comisk, at en Sum
af fornuftige Skabninger forvandles til et evindeligt Murmlen
uden Mening. Om Philosophien kan bruge dette plebs som
en Kategorie, ved at lade den være Substratet for det Større,
ligesom det vegetative Røre, der efterhaanden bliver til fast
Jord, først Tørv og siden Mere, veed jeg ikke. Fra Aandens
Standpunkt seet er en saadan Existents Synd, og det er det
Mindste man kan gjøre for den, at man ved at udsige det, for-
drer Aanden af den.
Hvad her er sagt gjælder nu ikke om Hedenskabet. En
saadan Existents kan kun findes indenfor Christendommen Dette
har fin Grund i, at jo høiere Aanden er sat, desto dybere viser
Udelukkelsen sig, og jo høiere det er, der er tabt, desto elendigere
ere ok amfllyspeosz (Eph. IV,19) i deres Tilfredshed. Vil
man sammenligne denne Aandløshedens Lyksalighed med
Trællenes Tilstand i Hedenskabet, saa er der dog Mening i
Trællestandenz thi den er slet Jntet i sig selv. Aandløshedens
Fortabelse derimod er det Forfærdeligste af Alt; thi dette er
netop Ulykken, at Aandløsheden har et Forhold til Aand,
som intet er. Aandløsheden kan derfor til en vis Grad eie
Aandens hele Gehalt, men vel at mærke ikke som Aand, men
som Spøgerie, Galimathias, Phrase o. s. v. Den kan eie Sand-
heden, men vel at mærke ikke som Sandhed, men som Rygte
og Kjellingesladder. Dette er æsthetisk seet det dybe Comifke i
Aandløsheden, noget man i Almindelighed ikke er opmærksom
paa, fordi Fremstilleren selv er mere eller mindre usikker paa
Aand. Naar derfor Aandløsheden skal fremstilles, lægger man
den gjerne slet og ret Passiar i Munden, fordi man ikke har
Mod til at lade den bruge de samme Ord, man selv bruger.
S. Kierkegaard- 1V. — 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
