Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
Underfundighed, Misundelse o.s.v.). Jndividet kan angre sin
Vrede, og jo dybere han er, jo dybere er Angeren. Men Ange-
ren kan ikke gjøre ham fri, deri griber han feil. Anledningen
kommer; Angesten har allerede opdaget den, hver en Tanke
zittrer, og Angesten blodsuger Angerens Kraft og ryster sit
Hoved; det er som havde Breden allerede seiret, han ahner
allerede den Frihedens Sønderknuselse, der er forbeholdt det
næste Øieblik, Øieblikket kommer, Vreden seiret.
Hvilken end Syndens Eonsequents er: at Phænomenet
viser sig efter en ordentlig Maalestok, er altid Tegn paa en
dybere Natur. At man seer det sjeldnere i Livet, det vil sige,
at man maa være Iagttager for at see det hyppigere, kom-
mer deraf, at det lader sig skjule, samt, at det ofte fordrives,
idet Menneskene bruge en eller anden Klogskabsregel til at
fordrive dette det høieste Livs Foster. Man behøver blot at
raadføre sig med Creti og Plett, saa bliver man snart som Folk
er flest, og vil altid kunne sikkre sig et Par vederhaeftige Mænds
Dom sor, at man er det. Det probateste Middel for at blive
fri for Aandens Anfægtelse, er jo før jo hellere at blive aandløs.
Naar man blot i Tide passer paa det, saa gaaer Alt af sig selv,
og hvad Anfægtelsen angaaer, da kan man forklare den, at
den slet ikke er til, eller i det Høieste at betragte som en piquant
digterisk Fiction. Veien til Fuldkommenheden var i gamle Dage
trang og eensom, Vandringen bestandig fornroliget as Forvil-
delser, udsat for Syndens Røveroverfald, efter-stræbt af det
Forbigangnes Piil, der er farlig som de skythiske Hordersz nu
reiser man til Fuldkommenheden paa Jernbane i godt Com-
pagnie, og inden man veed et Ord as det, saa er man der.
Det Eneste, der i Sandhed formaaer at asvaebne Ange-
rens Sophisme er Tro, Mod til at troe, at Tilstanden selv er
en ny Synd, Mod til at forsage Angesten uden Angest, hvilket
kun Troen formaaer, uden at den dog derfor tilintetgjør Angesten,
men bestandig selv evig ung vikler sig ud af Angestens Døds-
øieblik· Dette formaaer kun Troen; thi kun i Troen er Synthe-
sen evigt og hvert Øieblik mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>