Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
naar den ikke hæves, med Hyklerie for andre, fordi den For-
argede igjennem den profunde Activitet, ved hvilken han bliver
i Forargelsen, har gjort hiin Receptivitet til noget Andet, og
derfor nu maa hykle for Andre. Det Tilfælde er ogsaa fore-
kommet i Livet, at en forarget Judividualitet tilsidst brugte
denne Forargelse som et Figenblad for hvad der vel kunde
behøve en hykkelsk Paaklædning
Stolthed — Feighed. Stolthed begynder gjennem en
Activitet, Feigheden gjennem en Passivitet, forøvrigt ere de
identiskez thi der er i Feigheden netop saa megen Activitet,
at Angesten for det Gode kan vedligeholdes-. Stoltheden er
en profund Feighed; thi den er feig nok til ikke at ville forstaae,
hvad der i Sandhed er det Stoltez saasnart denne Forstaaelse
paanødes den, er den feig, opløses som et Knald,- og brister
som en Boble. Feigheden er en profund Stolthed, thi den er
feig nok til ikke at ville forstaae end ikke den misforstaaede Stolt-
heds Fordringer, men ved saaledes at krympe sig, viser den
netop sin Stolthed, og veed ogsaa at bringe det i Anslag, at
den ikke leed noget Nederlag, og er derfor stolt af Stolthedens
negative Udtryk, at den aldrig har lidt noget Tab. Det Til-
fælde er ogsaa forekommet i Livet, at en meget stolt Indivi-
dualitet var feig nok til aldrig at vove Noget, feig nok til at
være saa lidt som muligt, netop for at frelse sin Stolthed. Naar
man vilde sætte en activ-stolt og en passiv-stolt Jndividualitet
sammen, da vilde man netop i det Øieblik, da den første styr-
tede, faae Leilighed til at overbevise sig om, hvor stolti Grunden
den Feige var-19-
«) Cartefius i sit Skrift de akkeetionjbus har gjort opmærksom paa, at
der til enhver Lidenskab bestandig svarer en anden, kun med Beundring er
det ikke Tilfældet Den detaillerede Udførelse er temmelig svag, men det
har interesseret mig, at han gjorde en Undtagelse med Beundring, netop
fordi denne som bekjendt baade efter Platos og Aristoteles’s Begreb udgjorde
Philosophiens Lidenskab, og den Lidenskab, med hvilken al Philosopheren
begyndte. Til Beundring svarer forøvrigt Misundelse, og den nyere Philo-
sophie vilde vel ogsaa tale om Tvivlen. Men deri ligger netop den nyere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
