Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
ginatum foraarsaget Arvesynd, o: Arvesynden seet som det syn-
dige Anlæg, der har sin Oprindelse udenfor Mennesket. Se Schlei-
ermacher, Glaubenslehre 1 § 71 (3. Udg. S. 383).
oarentja jmagjnjs dej Undvceren (Manglen) af Guds
Billede; dekectio justjtjæ originalis Tab af den oprindelige Ret-
færdighed. Det er ikke rigtigt at Protestantismen forkaster disse
Bestemmelser; se Formula Concordjæ 11 1,10, og jvfr. Apologia
Augustanæ Gonkessjonis 11 15—23.
poona Straf; concupiscentiam o. s. v.] Modstanderne
paastaar at Begærligheden er en Straf, ikke en Synd. ApoL
Aag. Cont. 11 38· Heller ikke dette forkastes forovrigtz se ApoL
Ang. Godt 11 47.
vjtium Last, pecoatum Synd, reatus Skyld, oulpa Brøde.
Jvfr. GonL Ang. 1 2. Form. Ooneord. Soljd. Decl. 1 9.
nuno quoque o. s. v.] ogsaa nu bringende Guds Vrede over
dem der har syndet efter Adams Exempel. (Citatet har ikke
kunnet eftervises.)
quo kjt o. s. v.] hvoraf følger at vi alle formedelst Adams
og Evas Ulydighed er forhadte for Gud. Form. Oono· 11 1,9.
Til det Følgende jvfr. smstds. 8.
drachontis ke] o: drakontiske (drakoniske). Den attiske Lovgiver
Drakons Love skal have fastsat Dødsftraf for næsten alle Forbry-
delser og derfor snart være blevet afskaffede.
S.332 pelagianske, socinianske] Pelagianerne negtede Arve-
synden og paastod at ethvert Menneske fødes ligesom Adam var
før Syndefaldet (derfor ,,Eettal«). Socinianerne (Unitarierne) har
herom samme Lære.
S. 333 eaput geneer o. s. v.] Menneskeslægtens Hoved efter Na-
turen; som den af hvis Sved den er kommet (seminalo); som
den der har sluttet den første Pagt med Gud (koederale). — De
to første Betegnelser er almindelige i ældre luthersk Dogmatik,
den sidste tilhører Føderaltheologien. Jvfr. Bretschneider, Dog-
matik 11 S. 70 f.; Hutterus redivjvus § 85,6·
S. 334 Sehelling1 i Darstellung meines Systems § 23 ff. (Werke 1.
Abth. 1V S. 123 ff.); fernere Darstellungen § V (smstds. S. 412 ff.).
hos Esehenmayer] her sigtes til Eschenmayer: Prjnojpja
quaedam djsejplinae naturalj, in prjmis Chemiae, ex Meta-
physica naturae substernenda. Tiibingen 1796. Jvfr. Schellings
Ideen zu einer Philosophie der Natur (Werke 1. Abth. 11) S. 313,
hvor E.s Skrift roses. Senere kom Schelling i Polemik med
Eschenmaher (se Philosophie und Religion, Werke 1. Abth. V1,
særlig S. 38 ff.; Briefwechsel mit Eschenmayer, smstds. V111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
