- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
14

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

l4

ville være Forfatter. Havde hendes Adfærd hidindtil mere
været en Recognosceren, saa concentrerede hun sig nu bestem-
tere og bestemtere, indtil hun endeligen erklærede aabenbar
Krig, et quidem saa aabenbar, at hun havde i Sinde at con-
siskere Alt, hvad jeg skrev, for at benytte det paa en bedre Maade
som Underlag under hendes Broderie, til Krøller o.s.v. En
Forfatters Stilling kan neppe være mere fortvivlet end min;
thi selv Den, der staaer under speciel Eensur, kan dog haabe,
at faae sit Arbeide bragt dertil, at det ,,maa trykkes«z men min
Frembringelse qvæles bestandig i Fødselen. Ogsaa paa en anden
Maade blev det mig tydeligere og tydeligere, hvor fortvivlet
min Stilling var; thi neppe havde jeg opdaget, at jeg var bleven
Gjenstand for en Presseforfolgelse, førend, som naturligt er,
det blev mig klart, hvad tidligere aldeles ikke var faldet mig
ind, at det vilde være til ubodelig Skade for Menneskeheden,
om mine Skrifter ikke kom for Dagen. Hvad er nu herved at
gjøre? Jeg har ikke som en censnreret Forfatter Regres til Can-
celliet, Stænderforsamlingen, det høistærede Publikum, eller til
en Efterverdens Jhukommelse, jeg lever og døer, staaer og fal-
der med min Kone. Nu er jeg vel af mine Samtidige anseet
for en god og meget ovet Dispntator, der nok kan plaidere min
Sag, men denne Dygtighed kommer mig knn her lidet til Baade,
thi om jeg end kan disputere med Fanden selv, med min Kone
kan jeg ikke disputere. Hun har nemlig kun een Syllogisme,
eller rettere ikke engang een. Hvad lærde Folk kalde Sophi-
sterie, det kalder hun, der ikke befatter sig med at være lærd,
Drillerie. Fremgangsmaaden er nu ganske simpel, at sige for
Den, der veed at gaae rigtigt frem. Hver Gang jeg siger Noget,
som ikke behager hende, hvad enten det er i Shllogismens Form
eller ikke, en lang Tale eller en kort Bemærkning, Formen er
ligegyldig, men naar det Udsagte ikke behager hende, da seer
hun paa mig med en Mine, der paa engang er elskværdig, ind-(
tagende, godmodig, fortryllende, men ogsaa triumpherende,
tilintetgjorende og siger: det er bare Drillerie. Følgen heraf
er, at al min Færdighed i at disputere bliver en LiixussArtikeh

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free