Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
der slet ikke spørges i mit huslige Liv. Kan jeg, den øvede
Dialektiker, nogenlunde repræsentere Rettens Gang, der, efter
Digterens Ord-, er saare lang, saa er min Kone ligesom det
kongelige danske Cancellie kurz und biindig, kun er hun deri
forskjellig fra hiint høie Collegium, at hun er meget elskværdig;
thi det er netop denne Elskværdighed, der hjemler hende en
Myndighed, som hun hvert Øieblik veed at hævde paa en for-
tryllende Maade.
Saaledes staaer Sagen. Jeg er aldrig kommen længere
end til en Jndlednings-Paragraph. Da denne var af alminde-
lig Natur og i mine Tanker saa lykkelig affattet, at den vilde
more hende, hvis jeg ikke var Forfatteren, faldt det mig ind,
om jeg ikke skulde kunne vinde hende for Sagen ved at læse den
sor hende. Jeg var forberedt paa, at hun vilde afvise mit Andra-
gende, og benytte sig af den Fordeel, ,,at det vel nu endog
skulde komme saa vidt, at jeg ikke blot gav mig af med at skrive,
men hun skulde forpligtes til at høre Forelæsninger.« Ingen-
lunde. Hun tog saa venligt mod mit Forslag som muligt, hun
hørte, hun loe, hun beundrede. Jeg troede Alt vundet. Hun
traadte hen til Bordet, ved hvilket jeg sad, lagde fortroligen
sin Arm om min Hals, bad mig, endnu engang at forelæse en
Passus Jeg begynder at læse, holder Manuscriptet saa høit
op, at hun med Øiet kunde følge mig. Ypperligt. Jeg er ude
af mig selv, men endnu ikke ganske ude af hiin Passus, da Manu-
scriptet pludselig staaer i lys Lite. Uden at jeg bemærkede det,
havde hun skudt det ene Lys ind under Manuscriptet. Jlden
havde Overmagten, der var Jntet at redde, min Jndlednings-
Paragraph gik i Luerne — under almindelig Jubel, thi min
Kone jublede for os Begge; som et overgivent Barn klappede
hun i Hænderne, og derpaa kastede hun sig om min Hals med
en Lidenskab, som havde jeg været adskilt fra hende, ja tabt
for hende. Jeg kunde ikke faae et Ord indført Hun bad mig
om Tilgivelse, at hun saaledes havde kæmpet for sin Kjerlighed·,
bad med en Bevægethed, der næsten bragte mig selv til at troe,
at jeg havde været ifærd med at blive den forlorne Ægtemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
