Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
talet, ophøiede Væsen, har jeg fuldeligen forstaaet, om jeg end
tillige med Smerte har fattet, at jeg ikke var blandt de Lykke-
liges Tal. Hvert Ord i Din Formaning har trængt helbredende
ind i min Sjæl, efter først at have udryddet min tidligere Taabe-
lighed; idet Du talte, blev mit Hjerte, der havde været sygt
og mismodigt, atter sundt og glad, og idet Du talte om Din
Forstaaelse med de Elskende, da var det som jeg førtes bort
fra Verdens Larm, som var jeg kommen til et eensomt Sted,
hvorhen Du altid vinker Dine Dyrkere. Vel indseer jeg, at det
var ikke Stedet for mig; men at det maatte være herligt, at
kunne komme derhen, glædeligt at bidrage til at frede om Philo-
sophiens stille Bolig, at ikke Verdens Larm og Møie skulde naae
forstyrrende derhen; at det maatte være en skjøn Belønning
herfor at see de Udvalgte straale i Din Herligheds Afglands.
Og dette tillod Du jo Enhver, ogsaa mig, at bidrage Sit til.
Var det ikke saaledes? O! men hvis det er saa, hvorfor taaler
Du da, hvad der er skeet i disse sidste Dage! Hvorfor udsender
Du ikke en af Dine Elskere, der ikke blot har Tanker i Panden,
men Vrede i hans Næsebor, til at fortære de hykkelske Tilbedere,
der vanhellige Dit rene Væsen, der ængste os Svage, ved at
ville gjøre det til en Nødvendighed for os at forstaae Dig; th
dette maa Du ikke troe om mig, at jeg af mig selv er falden
paa Sligt; det var Andres Tale og Exempel, der forførte mig.
Da vil Forvirringen ophøre, de Udvalgte ville følge Dig, og vi
Andre ikke for meget sørge over, at vi bleve udelukkede; thi
ikke sandt, dette tør jeg troe, at Tilværelsens Forskjellighed har
sin dybeste Grund i en Eenhed i det Absolute, at Mulig-
heden af at lade denne Eenhed komme tilsyne ikke er negtet
noget Menneske, at denne Tilværelse netop ved denne Mulig-
hed tyder hen paa en fuldkomnere, hvor Eenheden vil fuldelig
gjennemtrænge Enhver, og ikke som i denne Verden betinges
ved Forskjelligheden; thi vel indseer jeg Forfkjellighedens Fuld-
kommenhed eller Ufuldkommenhed, dette indseer jeg med Smerte,
den Lykkelige med Glæde; men jeg fatter ikke, at Forskjellig-
heden er Tilværelsens Fuldkommenhed, jeg troer, og ikke sandt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
